Miljøpunkt Nørrebro

MILJØPUNKT NØRREBRO

http://miljoe-noerrebro.dk/

Miljøpunkt Nørrebro

Miljøpunkt Nørrebro arbejder for mere affaldssortering og ressourcegenanvendelse.
Har I spørgsmål vedrørende sortering og håndtering af affald, er I meget velkomne til at henvende Jer!

lørdag den 24. december 2016

En julegave - tjen penge på affaldssortering

DR gav i dag alle borgere i København, og andre kommuner i Hovedstadsområdet, en julegave ved at sprede budskabet;

du kan faktisk tjene penge på affaldssortering.




http://www.dr.dk/nyheder/regionale/hovedstadsomraadet/bedre-sortering-af-affald-kan-give-besparelse-paa-tusindvis-af

Borgere boende i etageejendomme skal dog gøre sig klart, at det er en kollektiv indsats som kan gøre en forskel for dem.

Besparelsen fremkommer ved at reducere den beholdervolume til dagrenovation som er tildelt ejendommen hos kommunen.

Gebyret for dagrenovation er nemlig delvist volumeafhængigt. Derfor, til en vis grænse, sparer man 5,26 kr inkl moms for hver liter volumen reduceres. se link

http://kk.sites.itera.dk/apps/kk_pub2/index.asp?mode=detalje&id=1597

Det er også en tålmodig indsats som forlanges. Man kan kun reducere beholdervolumen fra år til år efter at have godtgjort overfor kommunen, at behovet er faldet.

Hvis du vil vide hvor mange penge ens ejendom betaler lige nu for antal liter dagrenovation -  så slå din adresse op på

http://www.nemaffaldsservice.kk.dk/

Nu vil du måske fundere over hvor meget der kan spares for din ejendom.

Her er et hint fra Miljøstyrelsen som har lavet en statistik over hvor meget de forskellige materialer fylder i dagrenovationen hos den gennemsnitlige danske husstand.

http://hjem.kendditaffald.dk/sortering-nytter/

Men husk Københavns Kommune lægger organisk affald ud til kildesortering i efteråret 2017. Så der bliver noget at komme efter.

Glædelig jul og godt nytår !





fredag den 2. december 2016

Svar til hjulequiz - 1 december 2016


Hvor meget husholdningsaffald producerer en dansker om året?
O 377 kg   X 584 kg   O 810 kg

Hvor stor en andel af husholdningsaffaldet sorterer danskerne til genanvendelse ?
O 22 %  O 29 %   X 33 %

Hvor meget husholdningsaffald skal vi ifølge kommunen (Kbh) genanvende i 2018 ?
O 35 %  O 40 %   X 45 %

Hvor meget af husholdningsaffaldet sorteres til genanvendelse i Sloveniens hovedstad Ljubljana ?
O 25 %  O 45 %   X 65 %

Hvor mange træers liv sparer vi ved at genanvende 1 ton papir ?
X 17    O 21   O 26

Danskerne bruger 825 tons gavepapir om året. Hvor meget co2 udledes der ved produktion af 1 ton papir ?
O 700 kg   X 800 kg   O 950 kg

Der er 5 gram guld i et ton guldmalm. Guldmængden i et ton elektronikaffald er ?
O 1 kg   O 250 g    X 350 g

Hvor meget reduceres energiforbruget ved genanvendelse af en aluminiumsdåse ?
X 20 gange mindre   O 15 gange mindre     O 10 gange mindre

Københavnerne kan snart sortere organiske affald. Hvor meget fylder det organiske i skraldespanden ?
O 30 % X 40 % O 50 %

For sortering af hård plast. Hvordan ved vi et stykke plast er hårdt ? Man kan ikke..

O bøje det med hænderne   O klippe det i stykker     X slå knude på det

fredag den 16. september 2016

Legetøjsbyttedag


Miljøpunkt Nørrebro og Klondike Byen inviterer til legetøjsbyttedag lørdag d. 24 september kl 11 - 13 på Pop – up farmen ved Hans Tavsens Park.



Er I trætte af det gamle legetøj? Har I lyst til at finde noget nyt for ingen penge? Kom og få en hyggelige dag med andre forældre og børn. Vi bytter legetøj til økologisk kaffe og saftevand, boller/kage og et smil.

Vi forestiller os børn i aldersgruppen 5 til 10 år. Hvert barn medbringer mindst 1 stk forældre og 2 til 5 stykker legetøj som er rene og i hel stand.

Derudover anbefaler vi at følge Forbrugerrådets anbefalinger om kemi i legetøj.

Se link: http://kemi.taenk.dk/legetoej-kemi

Vi glæder os til at se jer og jeres legetøj.

Adresse
Pop – up Farmen
Jesper Brochmands Gade 1
2200 København N.

torsdag den 15. september 2016

Hjulegodter

Henover sommeren har vi lavet nogle workshops med fritidshjem her på Nørrebro.

På vores workshops taler vi om genbrug og affaldssortering og sætter så ellers børnene i sving med forskellige kreative udfordringer. En af dem kalder jeg for "Hjulegodter". Hvorfor fremgår af billederne herunder.

Med forskellige "dimser" af affalds metal og plast sorteret i farver, sat sammen på snor og hængt op i gamle cykelhjul, har børnene lavet nogle flotte installationer. Værker der pifter omgivelserne lidt op og som børnene stolt viser deres forældre.




Foto: Uffe Meulengracht


Foto: Uffe Meulengracht


Foto: Uffe Meulengracht


Foto: Uffe Meulengracht


Foto: Uffe Meulengracht


Foto: Uffe Meulengracht



Foto: Uffe Meulengracht


Foto: Uffe Meulengracht



Foto: Uffe Meulengracht



Foto: Uffe Meulengracht



Foto: Uffe Meulengracht













tirsdag den 13. september 2016

Organisk affaldssortering i København - endelig !

Til alle jer som i årevis har krympet sig over at skulle smide det grønne affald direkte ud til forbrænding.

Nu kommer det - den organiske affaldssortering.

Hentet fra hjemmesiden: mst.dk/kendditaffald

 På sit møde, mandag d. 5 september, vedtog Teknik - og Miljøudvalget, at alle kommunens borgere nu skal kunne sortere sit grønne affald fra til genbrug.

Principielt har det organiske været på vej siden 2013 hvor den nuværende Affaldsplan 2018 trådte i kraft. En organisk ordning er meget afgørende for at planens mål om 45 % genbrug kan virkeliggøres i 2018
Men de københavnske politikere har brugt et par år til at overveje og afprøve REnescience teknologien som et alternativ til kildesortering i gården.

REnescience er den i princippet nemme løsning, at putte hele dagrenovationen i et enzymbad for således at skille det organiske fra metal, plast osv. Den fraskilte biomasse kunne så forgasses. Problemet har dog hele tiden været, at man står tilbage med et forurenet restprodukt som ikke kan recirkuleres tilbage til landmandens marker. Altså ikke en grøn løsning.

Indtil sidste uge talte stærke kræfter for at investere store beløb i et REnescience forsøgsanlæg fodret med 50.000 tons dagrenovation om året fra de indre brokvarterer som f.eks Nørrebro.

Men efter sidste uges beslutning bliver alle byens borgere inddraget i en sikker grøn løsning for det organiske affald.

mandag den 29. februar 2016

Fantasivenner - en invitation

Miljøpunktets nye kreative og bæredygtige værksted for børn arbejder under navnet Manu Sabi.

I samarbejde med Den Økologiske Produktionsskole laver vi en offentlige workshop på lørdag d.5 marts kl. 12 - 16


Februar 2016                                        (foto. Uffe Meulengracht)


Her er invitationen som allerede cirkulerer på Facebook.

 https://www.facebook.com/events/973527116057559/

Kom og vær med til en sjov og fantasifuld eftermiddag med leg og kreativitet!

Workshoppen er for børn i alderen ca. 8-11 år, og det bliver en dag hvor de kan slippe fantasien løs ved at bygge deres helt egen fantasiven ud af genbrugsmaterialer. Der vil være frit spil og vi sørger for at stille frem en masse lækre materialer at vælge imellem. Vi slutter dagen af med en lille udstilling.

Vi håber på at se jer lørdag den 5. marts kl 12-16 på Husumgade 44, baghuset, Nørrebro.

Arrangementet er gratis - hvis du ved, at du eller dine børn gerne vil deltage, skriv gerne en mail til nicola (at) ecopro.dk eller mig ag21.uffem (at) gmail.com.

Inspirationen for projektet kommer fra Picassos skulpturer, som var lavet af genbrugsmaterialer. Workshoppen bliver en dag, hvor børnene kan få mulighed for at slippe fantasien løs og lege med materialer, de ellers ikke plejer at lege med. Dagen bliver både sjov og lærelig, og vil give børnene mulighed for at se på forbrug på nye måder, samt se genbrugsmaterialer som et ressourcer og ikke kun som affald. Dagen er faciliteret af elever fra Den Økologiske Produktionsskole og Manu Sabi - Miljøpunkt Nørrebro.




Februar 2016                                         (foto. Uffe Meulengracht)


Jeg vil tilføje at på slutningen af dagen, arrangerer vi en lille affaldsstafet leg for at udfordre børnene lidt på hvordan almindelig affald i husholdningen skal sorteres. Her er et par billeder fra tidligere workshops Miljøpunktet har arrangeret.





Juli 2015                                               (foto. Uffe Meulengracht)



fredag den 26. februar 2016

Nedgravet affaldsløsning på gaden i Sjællandsgade


Nedgravede affaldsbeholdere på offentlig vej er nu endelig officiel politik i København - ikke bare et pilotprojekt i Wesselsgade. Med beslutninger fra d.18 maj og 24 august 2015 gav Teknik - og Miljøudvalget rammerne for sådanne anlæg. Mandag i denne uge - 22 februar - vedtog udvalget den første byggetilladelse til et anlæg i Sjællandsgade. Anlægget skal betjene andelsboligforeningen Pegasus og opføres af Miljøpunkt Nørrebro.

Nørrebroerne, og alle andre københavnere der kæmper med deres affaldssortering i trange gårde, kan nu overveje at flytte deres affaldsstation ud på gaden. Hygiejneproblemer og lugtgener vil kunne afskaffes til fordel for nye rekreative områder i gårdene.

Indsamling og tømning er i princippet også langt mere effektiv med nedgravede beholdere. Dette er nok ikke tilfældet p.t. hvor der endnu er få nedgravede anlæg i byen til at finansiere den nødvendige kranvogn. Men med flere anlæg og mere volume bør man kunne sænke omkostningerne ved indsamling og følgelig også affaldstaksten.

Sådan ser det ihvertfald ud i lyset af de århusianske erfaringer. Århus har over de sidste 10 år bygget 1400 anlæg på både privat og offentlig vej og har herved sænket affaldstaksten med 25% for borgerne. 

Ifølge Teknik - og Miljøudvalgets principbeslutning skal ejendommene selv finansiere anlægget foruden en fast leje for at råde over vejarealet.

Hvis kommunen istedet, som antydet i indstillingen 18 maj 2015, tog en strategisk beslutning om at fremme denne løsning. D.v.s selv bidrog til at finansiere de nedgravede anlæg ville man meget hurtigere kunne sænke omkostningerne.

Nogle kommuner betaler for selve beholderne og lader ejendommen stå for det øvrige anlæg.

Det kunne måske være næste skridt på vejen mod mere og bedre affaldssortering i København.









onsdag den 17. februar 2016

Gang i komposten - Kompostbudene kommer !


Man mærker det i luften - trangen til kompost.

Eller ihvertfald lysten til at sende sit grønne affald tilbage til naturen fremfor for at lade det gå med plastikposer og mælkekartoner til sit brutale endeligt i Amager Forbrændingen.

Flere mennesker på stenbroen overvejer at starte deres egen kompost. Men de har ofte et forbehold overfor hvordan komposten skal styres så både de selv og naboerne føler sig trygge med naturens eget kredsløb.



Derfor inviterer Miljøpunkt Nørrebro og Kompostbudene til informationsmøde, om hvordan du kan omdanne dit grønne affald til kompost og bruge det til at forgrønne din gård eller til dyrkning i bede, højbede, på altaner m.m. Hør mere om, hvordan I kan starte op med fælleskompostering i jeres gård, hvad man kan bruge komposten til, og hvordan Kompostbudene kan hjælpe jer igang.

Kompostbudene er klar                           (Foto; Kompostbudene)


Kompostbudene er et socialtøkonomisk initiativ der uddanner og beskæftiger socialt udsatte, som cykler ud som Kompostbudene og hjælper med at vedligeholde komposten.

Vi holder to intromøder til Kompostbudene på Nørrebro her i foråret;

1.gang  8 marts 16.30 - 17.30  og  2.gang 14 april 19.00 - 20.00

Vi mødes i Gårdbutikken, Korsgade 10, 2200 Kbh N.

Tilmelding til ag21.uffem@gmail.com

Så lad os gøre klar til et grønnere forår allerede nu. Vi glæder os til at se jer!


Læs mere på www.kompostbudene.dk


Kompostbudene rykker ud                       (Foto; Kompostbudene)