Miljøpunkt Nørrebro

MILJØPUNKT NØRREBRO

http://miljoe-noerrebro.dk/

Miljøpunkt Nørrebro

Miljøpunkt Nørrebro arbejder for mere affaldssortering og ressourcegenanvendelse.
Har I spørgsmål vedrørende sortering og håndtering af affald, er I meget velkomne til at henvende Jer!

onsdag den 17. februar 2016

Gang i komposten - Kompostbudene kommer !


Man mærker det i luften - trangen til kompost.

Eller ihvertfald lysten til at sende sit grønne affald tilbage til naturen fremfor for at lade det gå med plastikposer og mælkekartoner til sit brutale endeligt i Amager Forbrændingen.

Flere mennesker på stenbroen overvejer at starte deres egen kompost. Men de har ofte et forbehold overfor hvordan komposten skal styres så både de selv og naboerne føler sig trygge med naturens eget kredsløb.



Derfor inviterer Miljøpunkt Nørrebro og Kompostbudene til informationsmøde, om hvordan du kan omdanne dit grønne affald til kompost og bruge det til at forgrønne din gård eller til dyrkning i bede, højbede, på altaner m.m. Hør mere om, hvordan I kan starte op med fælleskompostering i jeres gård, hvad man kan bruge komposten til, og hvordan Kompostbudene kan hjælpe jer igang.

Kompostbudene er klar                           (Foto; Kompostbudene)


Kompostbudene er et socialtøkonomisk initiativ der uddanner og beskæftiger socialt udsatte, som cykler ud som Kompostbudene og hjælper med at vedligeholde komposten.

Vi holder to intromøder til Kompostbudene på Nørrebro her i foråret;

1.gang  8 marts 16.30 - 17.30  og  2.gang 14 april 19.00 - 20.00

Vi mødes i Gårdbutikken, Korsgade 10, 2200 Kbh N.

Tilmelding til ag21.uffem@gmail.com

Så lad os gøre klar til et grønnere forår allerede nu. Vi glæder os til at se jer!


Læs mere på www.kompostbudene.dk


Kompostbudene rykker ud                       (Foto; Kompostbudene)