Miljøpunkt Nørrebro

MILJØPUNKT NØRREBRO

http://miljoe-noerrebro.dk/

Miljøpunkt Nørrebro

Miljøpunkt Nørrebro arbejder for mere affaldssortering og ressourcegenanvendelse.
Har I spørgsmål vedrørende sortering og håndtering af affald, er I meget velkomne til at henvende Jer!

onsdag den 1. juli 2015

Her kommer dit affald hen

På valgdagen 18 juni tog Miljøpunktet fri fra al den offentlige larm og ballade.

Ihvertfald den torsdag syntes vi at affald var lige så spændende som dansk politik!

Marius Pedersen driver en række modtageanlæg i hovedstadsområdet. Anlæg der behandler og videreforsender borgernes sorterede affald. Vi besøgte det anlæg som ligger på Baltikavej ude i Nordhavn.

Ialt 12 mennesker var med rundt på pladsen med omviser Geert Henriksen.

Anlægget til neddeling af træ

Gamle møbler kan blive til spånplader eller træflis til gartnerierne.

Det neddelte træ ophobet i bunker.

Marius Pedersen er ikke mindst stolte af deres nye topmoderne anlæg til behandling af organisk affald. Den nye teknologi gør det muligt at adskille emballagen fra fødevarene.


Foran anlægget til organisk affaldssortering

I processen bliver al plast, metal og pap etc skilt fra. Tilbage bliver en rent organisk produkt biopulp som Marius Pedersen sender videre bioforgasning. Fra biopulpen får man dog ikke kun el og varme. Restproduktet er en gødning der kan sendes tilbage til markerne og fuldende kredsløbet.


Input til produktionen - organisk affald og noget mere !


På Miljøpunktet tænker vi, at dette måske er et alternativ til ReneScience - teknologien som vi egentlig ikke er sikre på kan levere en rent produkt tilbage til naturen.


Geert Henriksen kunne også fortælle noget om vigtigheden af korrekt affaldssortering. Marius Pedersen kan få pæne priser i udlandet for den hårde plast som københavnerne er begyndt at sortere i for nogle år siden. Men plasten skal være forsvarligt rengjort. Marius Pedersen har fået afvist et læs på grund af en ulidelig stank.

Det sker ikke på Baltikavej men Marius Pedersen sorterer den hårde plast ud i 8 forskellige materialer ved håndkraft!

Miljøpunktets udsendte har selv set resultaterne af dette på et modtageanlæg i Rødovre. 

Her er et billede derfra.









Arrangmentet blev støttet af Nørrebro Lokaludvalg.