Miljøpunkt Nørrebro

MILJØPUNKT NØRREBRO

http://miljoe-noerrebro.dk/

Miljøpunkt Nørrebro

Miljøpunkt Nørrebro arbejder for mere affaldssortering og ressourcegenanvendelse.
Har I spørgsmål vedrørende sortering og håndtering af affald, er I meget velkomne til at henvende Jer!

fredag den 7. august 2015

Fra affald til leg


Miljøpunkt Nørrebro har indledt et nyt projekt for helt konkret genbrug af affald.

Vi vil gøre en indsats for at børn og unge ser mulighederne i affaldsmaterialer. De skal ikke bare kunne genkende og sortere husholdningsaffald men også se og mærke hvordan materialerne kan genbruges.

Hvad er egentlig mere oplagt end at sætte børnene til at lege med affaldsmaterialer og forvandle det til kreative udtryk?

Til børnenes Ferie camp d. 14 juli leverede Miljøpunktet en 2 timers workshop på Blågårds plads hvor vi med medbragte affaldsmaterialer udfordrede børnenes fantasi. Designer Anne - Louise Hansen er vores pædagogiske leder og fik sat en flok meget optagede børn i sving.



Anne - Louise i sving      (foto. Uffe Meulengracht)




 Engagerede børn             (foto. Uffe Meulengracht)


I fremtiden håber vi at lave mange flere af sådanne workshops på skoler og institutioner. Bl.a sammen med foreningen Alverdens børn er vi ved at danne en gruppe der skal stå for dette.




Koncentrerede børn       (foto. Uffe Meulengracht)




Umiddelbart laver vi den næste workshop Lørdag d. 26 september inde på Bibliotek Blågården som et af deres "Lørdage for børn" arrangementer.

Igen tager vi affaldsmaterialer med. Men opfordrer også til at børnene medbringer ting fra deres eget hjem som skal smides ud. Dog skal det være rent og hygiejnisk hvad man tager med.





Begge workshops er støttet af Nørrebro Lokaludvalg