Miljøpunkt Nørrebro inviterede gårdmænd fra Indre og Ydre Nørrebro med til netværksmøde på Vestforbrænding fredag d. 18. november 2011. Arrangementet er et led i at udvide og styrke det eksisterende netværk af gårdmænd på Indre Nørrebro. I arrangementet deltog tre gårdmænd fra Indre Nørrebro, ni gårdmænd fra Ydre Nørrebro, samt tre repræsentanter fra affaldsprojektet i Miljøpunkt Nørrebro.
Vi blev præsenteret for Vestforbrændings initiativer på området for affaldssortering, og herefter gik diskussionen lystigt om de problemstillinger gårdmændene oplever i gårdene.
Efterfølgende, var der rundvisning på forbrændingsanlægget, hvor vi fik syn for sagen da det kom til de utrolige mængder affald Vestforbrændings tre ovne hver dag brænder af.
Da rundvisningen var veloverstået serverede Miljøpunkt Nørrebro økologiske sandwich og sodavand for deltagerne. Mia Makne, projektleder på affaldsprojektet hos Miljøpunkt Nørrebro, præsenterede Miljøpunkt Nørrebro som organisation, samt hvilke projektområder, udover affald, Miljøpunkt Nørrebro beskæftiger sig med. Cecilie Winterø, ligeledes fra Miljøpunkt Nørrebro, ridsede rammerne og målene op for affaldsprojektet på Ydre Nørrebro, og indbød derefter deltagerne til at præsentere dem selv, samt at fremlægge erfaringer fra arbejdet, gode råd osv. Det førte til en god og indholdsrig diskussion med mange gode input, der kan bruges i arbejdet fremover.
Mange tak til alle for en rigtig god dag!!
torsdag den 24. november 2011
torsdag den 10. november 2011
torsdag den 3. november 2011
Mødereferat samt historik: Center for miljø(CMI) & Miljøpunkt Nørrebro(MPN) 27. okt. 2011
Tilstede: Merete Kristoffersen(CMI); Kennet Petersen(CMI); Per Fischer(CMI); Erik Jørgensen(MPN);
Lisbeth Simonsen(MPN); Cecilie Winterø(MPN); Anders Jensen(MPN); Mia Makne(MPN).
Dagsorden:
Dialog med Miljøstyrelsen
CMI fortsat i dialog med Miljøstyrelsen vedr. økonomisk incitament til sortering, men der foreligger ingen konklusioner. Senest er man ved at undersøge hvorvidt Københavns Kommune kan indføre økonomisk incitament eller andre ordninger ved at ”lægge sig i slipstrømmen på en frikommune”, som det blev formuleret (Frikommune = kommune der kan tillade forskellige tiltag, så længe de ikke går imod Grundloven).
Ydre Nørrebro
På opfordring af CMI og med henblik på at opfylde Affaldsplan 2012 indsendte MPN en projektansøgning i november 2010. Projektet gik på at udvide det eksisterende gårdmandsnetværk på Indre Nørrebro til også at omfatte Ydre Nørrebro. Formålet med gårdmandsnetværk er at forbedre kildesorteringen.
Miljøpunkt Nørrebros erfaring viser, at både sortering, arbejdsmiljø og generel trivsel i gårdene øges, når gårdmanden er med i et netværk af ligesindede. MPN har gentagne gange i løbet af det år der er gået, rykket for svar fra CMI på ansøgningen. Svaret der faldt på dette møde d. 27. okt. 2011 var, at CMI ikke har penge til at gennemføre forsøget. CMI foreslog at man som led i andre projekter også laver netværk, men der ingen penge til det.
Affaldsforsøg om genindførelse af økonomisk incitament
På opfordring af Teknik- og Miljøudvalget og CMI indsendte MPN en række projektforslag i juli 2011.
Formålet var at undersøge forskellige modeller for at genindføre et økonomisk incitament til at sortere affald i den nye situation, hvor den nationale Affaldsbekendtgørelse besværliggør opretholdelsen af den hidtidige model for økonomisk incitament. MPN har flere gange rykket for svar på projektforslagene. Den ene gang var det telefoniske svar fra CMI, at man end ikke havde ressourcer til en kontaktperson, der kunne forholde sig til projektforslagene. På dette møde d. 27. okt. 2011 var svaret, at CMI for indeværende ikke har finansiering til affaldsforsøg, men man ønskede alligevel, at gå ind i en nærmere drøftelse af de 6 projektforslag.
Særligt projektforslag 4 ”Volumen i Erhvervsaffald” havde CMIs interesse: CMI ønsker at få bestemt erhvervets dagrenovationslignende affaldsproduktion i ejendomme med blandet erhverv og bolig, med henblik på at fakturere efter princippet om, at forurener betaler. CMI giver udtryk for, at hvis erhvervets dagrenovationslignende affaldsproduktion kan bestemmes, bliver der nye muligheder for også at genindføre økonomiske incitamentsstrukturer for borgerne. CMI undersøger hvilken præcision der kræves i beregningen af erhvervenes affald, hvis CMI ønsker at MPN går videre med dette forsøg.
Projektforslag 1-3 (tre forskellige forslag til hvordan man kunne afprøve økonomisk incitament under de nye omstændigheder) blev også drøftet: Udgangen blev, at CMI undersøger hvorvidt KK’s systemer kan håndtere en genindførelse af puljeordningen, hvor hver beboelseslejlighed betaler for en andel, mens et erhverv betaler for et antal andele alt efter erhvervets branchekode og antal ansatte (konkret kræves, at systemet kan dividere erhvervenes gebyr for dagrenovationslignende affald med 11kr. for at få antal liter og dernæst dividere med 125l. for at få antal andele).
Indsamling af plastik, småt elektronik og metal
Kort orientering og positiv drøftelse af de nye tiltag med indsamling af tre yderligere fraktioner.
Proces fremadrettet
CMI søger finansiering til ovennævnte projekter samt undersøger forhold nævnt under projektforslag 4 og 1-3 ovenfor.
Der afholdes endnu et møde mellem CMI og MPN efter ca. 1 måned. MPN foreslår at mødes d. 24. nov. 2011. Alternativt d. 5. dec. 2011.
Lisbeth Simonsen(MPN); Cecilie Winterø(MPN); Anders Jensen(MPN); Mia Makne(MPN).
Dagsorden:
- Orientering om dialog med Miljøstyrelsen og fremtidige planer vedr. økonomisk incitament.
- Svar fra Københavns Kommune (KK) på ansøgning om projekt Ydre Nørrebro gårdmandsnetværk.
- Svar fra KK på forslag til affaldsforsøg primært vedr. genindførelse af økonomisk incitament til
- kildesortering jf. TMU’s beslutning.
- Orientering om status vedrørende indsamling af plastik, småt elektronik og metal.
Dialog med Miljøstyrelsen
CMI fortsat i dialog med Miljøstyrelsen vedr. økonomisk incitament til sortering, men der foreligger ingen konklusioner. Senest er man ved at undersøge hvorvidt Københavns Kommune kan indføre økonomisk incitament eller andre ordninger ved at ”lægge sig i slipstrømmen på en frikommune”, som det blev formuleret (Frikommune = kommune der kan tillade forskellige tiltag, så længe de ikke går imod Grundloven).
Ydre Nørrebro
På opfordring af CMI og med henblik på at opfylde Affaldsplan 2012 indsendte MPN en projektansøgning i november 2010. Projektet gik på at udvide det eksisterende gårdmandsnetværk på Indre Nørrebro til også at omfatte Ydre Nørrebro. Formålet med gårdmandsnetværk er at forbedre kildesorteringen.
Miljøpunkt Nørrebros erfaring viser, at både sortering, arbejdsmiljø og generel trivsel i gårdene øges, når gårdmanden er med i et netværk af ligesindede. MPN har gentagne gange i løbet af det år der er gået, rykket for svar fra CMI på ansøgningen. Svaret der faldt på dette møde d. 27. okt. 2011 var, at CMI ikke har penge til at gennemføre forsøget. CMI foreslog at man som led i andre projekter også laver netværk, men der ingen penge til det.
Affaldsforsøg om genindførelse af økonomisk incitament
På opfordring af Teknik- og Miljøudvalget og CMI indsendte MPN en række projektforslag i juli 2011.
Formålet var at undersøge forskellige modeller for at genindføre et økonomisk incitament til at sortere affald i den nye situation, hvor den nationale Affaldsbekendtgørelse besværliggør opretholdelsen af den hidtidige model for økonomisk incitament. MPN har flere gange rykket for svar på projektforslagene. Den ene gang var det telefoniske svar fra CMI, at man end ikke havde ressourcer til en kontaktperson, der kunne forholde sig til projektforslagene. På dette møde d. 27. okt. 2011 var svaret, at CMI for indeværende ikke har finansiering til affaldsforsøg, men man ønskede alligevel, at gå ind i en nærmere drøftelse af de 6 projektforslag.
Særligt projektforslag 4 ”Volumen i Erhvervsaffald” havde CMIs interesse: CMI ønsker at få bestemt erhvervets dagrenovationslignende affaldsproduktion i ejendomme med blandet erhverv og bolig, med henblik på at fakturere efter princippet om, at forurener betaler. CMI giver udtryk for, at hvis erhvervets dagrenovationslignende affaldsproduktion kan bestemmes, bliver der nye muligheder for også at genindføre økonomiske incitamentsstrukturer for borgerne. CMI undersøger hvilken præcision der kræves i beregningen af erhvervenes affald, hvis CMI ønsker at MPN går videre med dette forsøg.
Projektforslag 1-3 (tre forskellige forslag til hvordan man kunne afprøve økonomisk incitament under de nye omstændigheder) blev også drøftet: Udgangen blev, at CMI undersøger hvorvidt KK’s systemer kan håndtere en genindførelse af puljeordningen, hvor hver beboelseslejlighed betaler for en andel, mens et erhverv betaler for et antal andele alt efter erhvervets branchekode og antal ansatte (konkret kræves, at systemet kan dividere erhvervenes gebyr for dagrenovationslignende affald med 11kr. for at få antal liter og dernæst dividere med 125l. for at få antal andele).
Indsamling af plastik, småt elektronik og metal
Kort orientering og positiv drøftelse af de nye tiltag med indsamling af tre yderligere fraktioner.
Proces fremadrettet
CMI søger finansiering til ovennævnte projekter samt undersøger forhold nævnt under projektforslag 4 og 1-3 ovenfor.
Der afholdes endnu et møde mellem CMI og MPN efter ca. 1 måned. MPN foreslår at mødes d. 24. nov. 2011. Alternativt d. 5. dec. 2011.
Høringsvar vedr. Nørrebro Bydelsplan
Indsatsområde: Bæredygtigt hverdagsliv. Nørrebro affaldsmodel
Københavns Kommune vil nu udbrede en sorteringsordning der – med indsamling af plastik, el og metal som supplement til de eksisterende fraktioner - lægger sig tæt op ad Nørrebro Affaldsmodel. Dette er en sejr for miljøet i hele København og det understreger, at Nørrebro kan spille en væsentlig rolle ved at gå foran, når det gælder affaldssortering og genanvendelse.
Miljøpunkt Nørrebro foreslår fire centrale tiltag som dels vil styrke borgernes mulighed for at sortere affald og dels er godt i tråd med Nørrebro som foregangsbydel på affaldsområdet.
For det første en række forsøg, hvor man afprøver forskellige former for økonomisk incitament til sortering.
For det andet mindst tre nærgenbrugsstationer på Ydre Nørrebro. De to nærgenbrugsstationer på Indre Nørrebro er en succes, ikke mindst i forhold til affaldsforebyggelse i form af byttehylder og ret til at klunse. Der planlægges opført en genbrugsstation om året i de næste tre år i henholdsvis Den Grønne Trekant, Mimersgade området og Nørrebroparken området.
For det tredje Smart Miljøstationer i Nørrebros gader. Smart Miljøstationen er nedgravede affaldscontainere, hvor kun indkastet er synligt over jorden. Miljøpunkt Nørrebro er i gang med at udvikle et smart design og en teknologisk løsning, der på mange måder tegner til at blive svaret på fremtidens udfordringer mht. affaldssortering i urbane omgivelser. Den teknologiske løsning skal muliggøre individuelt økonomisk incitament til sortering, selvom man deler affaldsbeholdere med sine naboer. Det smarte design skal gøre det til en god oplevelse at aflevere affaldet og signalere at sorteret affald er en vigtig ressource. Smart Miljøstationer med indkast til glas, papir, pap, el, metal, plastik, batterier og restaffald i bydelens gader vil være et tydeligt vidnesbyrd om, at på Nørrebro tager vi miljøet alvorligt. Samtidig vil indkastene kunne udformes som arkitektonisk innovativ gadekunst, der er med til at berige byens rum.
For det fjerde styrkelse og udbygning af netværk omkring affaldssortering. Al erfaring viser, at gårdmænd og ildsjæle, der interesserer sig for genanvendelse er et vigtigt omdrejningspunkt for at få kildesorteringen til at virke i praksis. Derfor ønsker Miljøpunkt Nørrebro via netværksskabelse, at styrke og ruste bl.a. gårdmændene til at være gode ambassadører for sortering.
Københavns Kommune vil nu udbrede en sorteringsordning der – med indsamling af plastik, el og metal som supplement til de eksisterende fraktioner - lægger sig tæt op ad Nørrebro Affaldsmodel. Dette er en sejr for miljøet i hele København og det understreger, at Nørrebro kan spille en væsentlig rolle ved at gå foran, når det gælder affaldssortering og genanvendelse.
Miljøpunkt Nørrebro foreslår fire centrale tiltag som dels vil styrke borgernes mulighed for at sortere affald og dels er godt i tråd med Nørrebro som foregangsbydel på affaldsområdet.
For det første en række forsøg, hvor man afprøver forskellige former for økonomisk incitament til sortering.
For det andet mindst tre nærgenbrugsstationer på Ydre Nørrebro. De to nærgenbrugsstationer på Indre Nørrebro er en succes, ikke mindst i forhold til affaldsforebyggelse i form af byttehylder og ret til at klunse. Der planlægges opført en genbrugsstation om året i de næste tre år i henholdsvis Den Grønne Trekant, Mimersgade området og Nørrebroparken området.
For det tredje Smart Miljøstationer i Nørrebros gader. Smart Miljøstationen er nedgravede affaldscontainere, hvor kun indkastet er synligt over jorden. Miljøpunkt Nørrebro er i gang med at udvikle et smart design og en teknologisk løsning, der på mange måder tegner til at blive svaret på fremtidens udfordringer mht. affaldssortering i urbane omgivelser. Den teknologiske løsning skal muliggøre individuelt økonomisk incitament til sortering, selvom man deler affaldsbeholdere med sine naboer. Det smarte design skal gøre det til en god oplevelse at aflevere affaldet og signalere at sorteret affald er en vigtig ressource. Smart Miljøstationer med indkast til glas, papir, pap, el, metal, plastik, batterier og restaffald i bydelens gader vil være et tydeligt vidnesbyrd om, at på Nørrebro tager vi miljøet alvorligt. Samtidig vil indkastene kunne udformes som arkitektonisk innovativ gadekunst, der er med til at berige byens rum.
For det fjerde styrkelse og udbygning af netværk omkring affaldssortering. Al erfaring viser, at gårdmænd og ildsjæle, der interesserer sig for genanvendelse er et vigtigt omdrejningspunkt for at få kildesorteringen til at virke i praksis. Derfor ønsker Miljøpunkt Nørrebro via netværksskabelse, at styrke og ruste bl.a. gårdmændene til at være gode ambassadører for sortering.
Høringssvar vedr. affaldsregulativ for husholdninger og erhverv
ved Miljøpunkt Nørrebro; medunderskrivere Nørrebro Lokaludvalg og DN - København
Københavns Kommunes nye affaldsregulativer er et historisk tilbageslag for affaldssortering - og dermed også for miljøet. Der er ikke længere økonomisk incitament til at sortere affald og kompostere. Vi har dokumentation for, at beboerforeninger med en høj grad af sortering og kompostering, i 2011 har fået gebyrstigninger på over 100%, mens dem der ingenting gør har fået lettelser på to-tredjedele (bilag A). Københavns Kommune har, for at leve op Affaldsbekendtgørelsens princip om at ’forurener skal betale’, reelt afskaffet selvsamme princip for den enkelte beboerforening og borger.
Til illustration af hvor vigtigt det er at have økonomisk incitament til sortering, citerer vi fra Københavns Kommunes Affaldsplan 2012 (pkt. 33):
"For at sikre en bedre sortering af affaldet er det vigtigt, at borgere og virksomheder er i stand til også at se økonomiske fordele ved sorteringen, og at det er klart, hvad de betaler for." [...] "Samtidigt vil kommunen i takt med at der kommer nye statslige regler have fokus på at tilpasse taksterne således at incitamentet bibeholdes og om muligt styrkes."
Ét sted Københavns Kommune kan genindføre økonomisk incitament til kildesortering her og nu, er i beboelsesejendomme uden erhverv. Her kan man passende kopiere den prisdifferentierede volumenafhængige model, der nu gælder for rene erhvervsejendommes dagsrenovation (Regulativ for erhvervsaffald § 10.3.8), og som før 2011 var normen for alle i København. Her kan man straks genetablere det økonomiske incitament til sortering for en stor del af Københavns borgere, og dermed mindske de negative konsekvenser ved den nye gebyrstruktur.
Nedenfor vil vi besvare høringsudkastets enkelte punkter med konkrete ændringsforslag:
Regulativ for husholdningsaffald
§ 9 Ordning for dagrenovation
9.3.10 Husstanden kan kompostere den vegetabilske del af dagrenovationen på den matrikel, hvor husholdningen er beliggende. Husstande, der komposterer, er ikke forpligtet til at benytte de kommunale indsamlingsordninger, for så vidt angår den del af affaldet, der komposteres.
Svar: Komposteret vegetabilsk husholdningsaffald opfattes som forurenet og må således ikke flyttes fra matriklen uden omfattende rensning. Denne situation lægger hindringer i vejen for urban farming og andre private initiativer, skaber unødvendige co2-udledninger til transport af jord, og fører til uheldige situationer, hvor gårdmænd hælder overskydende kompost af vegetabilsk husholdningsaffald i dagrenovationsbeholderne.
Ingen kan være tilfredse med, at vi brænder muldjord af i kraftvarmeværkerne, og vi opfordrer Københavns Kommune til at dispensere eller på anden måde være behjælpelig med, at denne situation, der opfattes som krænkende af borgerne, ophører.
§ 12 Ordning for glasemballageaffald, § 13 Ordning for genanvendeligt metalemballageaffald & § 14 Ordning for genanvendeligt plastemballageaffald
Svar: Det er positivt at Københavns Kommune nu vil indsamle metal- og plastemballage, omend vi mener, at ordningen bør være mere ambitiøs. Der er også en del uklarheder i teksten, der bidrager til usikkerhed omkring ordningerne, og som vi kommenterer nedenfor.
§ 13.1.3 & § 14.1.3 Ved genanvendelige drikkevareemballager af [metal & plastik] forstås ikke pantbelagte drikkevareemballager, som ikke indeholder rester af levnedsmidler eller andet, der kan medføre uhygiejniske forhold.
Svar: Denne formulering, der gentages i 2 paragraffer, er uklar. Der bør være en bindestreg mellem ’ikke’ og ’pantbelagte’.
§ 12.7 Anvendelse og fyldning af beholdere
2. Glasaffald, bringes til de offentligt opstillede glascontainere eller eventuelt til opstillede glasbeholdere i gården på visse etageejendomme. Materiellet må kun anvendes til genanvendeligt emballageaffald af glas. Emballageaffald af glas må ikke anbringes i beholderen til dagrenovation. Plastikposer og andet affald må ikke efterlades ved containerne/beholderne.
13.7 Anvendelse og fyldning af beholdere 1. Metalaffald skal frasorteres det øvrige affald og må ikke anbringes i beholderen til dagrenovation. Beholdere må kun anvendes til metalaffald.
§ 14.7 Anvendelse og fyldning af beholdere
1. Plastaffald skal frasorteres det øvrige affald og må ikke anbringes i beholderen til dagrenovation. Beholdere må kun anvendes til plastaffald.
Svar: Adskillige steder på Nørrebro er der opsat flaskebeholdere med vejledninger i, at der både skal indkastes glas-, plastik- og metalemballage. Dette er i modstrid med ovenstående, så vi går ud fra, at der planlægges seperate beholdere til de 3 fraktioner. Ordet ’emballage’ bør derfor slettes i teksten, herunder også i overskriften, så borgerne fremover skal kildesortere alt glas, metal og plastik fra husholdningerne, i stedet for kun emballage.
Det er særdeles positivt, at kommunen nu vil indsamle flere fraktioner. Det nuværende system har dog sine logistiske begrænsninger pga. Pladshensyn. Ifølge et telefonisk estimat fra forvaltningen, vil op mod halvdelen af gårdene i indre by og brokvartererne ikke have plads til de nye beholdere. Allerede nu oplever gårdmænd og borgere at få afslag på henvendelser om flere fraktioner. På længere sigt er det derfor nødvendigt at tænke ud over det nuværende beholdersystem. Miljøpunkt Nørrebro er i gang med at udvikle Smart
Miljøstationen, som en mulig løsning på problemet. Smart Miljøstationen er et system af nedgravede containere, hvor kun indkastene til de forskellige fraktioner er synlige over jorden.
§ 18 Ordning for farligt affald,
§ 18.3 Beskrivelse af ordningen
Svar: Det er vores vurdering, at der er et væsentligt ’hul’ i direktivet, hvor det vedrører etageejendomme uden ansvarlig vicevært eller etageejendomme, der ikke har meldt sig til viceværtordningen. Beboere i sådanne ejendomme er en forholdsvis stor gruppe, og de har ikke andre hentetilbud. På ydre Nørrebro, hvor en stor gruppe ikke har gårdmænd, er det urealistisk, at alle selv finder vej til genbrugsstationen, bl.a. på grund af afstand og mangel på viden om affald.
Miljøpunkt Nørrebro har i november 2010 indsendt en projektansøgning til Teknik-og Miljøforvaltningen. Projektet tager sigte på at løse bl.a. problemet med farligt affald, ved at arbejde med gårdmandsnetværk og uddannelse af gårdmænd og ildsjæle til gode miljøambassadører. Vi opfordrer Københavns Kommune til at bevilge midlerne til dette projekt, således at vi kan få taget hul på problemet med farligt affald.
§ 18.1 Hvad er farligt affald
Svar: For en definition af farligt affald henvises til Affaldsbekendtgørelsens bilag 2, og der nævnes kun konkrete eksempler på farligt affald under Miljøbilordningen (her nævnes lysstofrør). Eftersom regulativet regulerer husholdningsaffald, hvor der ikke er mange lysstofrør og hvor elsparepærer er blevet hvermandseje, bør det gøres helt klart, at elsparepærer er farligt affald.
§ 20 Ordning for bærbare batterier og akkumulatorer
§ 20.4 Beholdere 1. Etageejendomme kan tilmelde sig batteriordningen, hvor Teknik- og Miljøforvaltningen opstiller batteribokse. En forudsætning er, at ejendommen har opstillet beholdere til papir.
§ 20.6 Anbringelse af beholdere
1. Batteribeholdere på etageejendomme placeres i forbindelse ejendommens papirbeholdere.
Svar: Miljøpunkt Nørrebro har svært ved at se rationalet i, at en beholder til papir skal være forudsætning for at batteribokse kan opstilles. På grund af batteriers miljø- og sundhedsskadelige egenskaber, mener vi, at den sidste sætning bør slettes, og batteriordningen gøres obligatorisk for etageejendomme.
Farligt affald og batterier er områder hvor man kan hente en stor miljøgevinst for meget få penge. Center for Miljøs interne rapport fra 2009 dokumenterer, at en nærgenbrugsstation kan drives for 250.000 kr. pr. år og har en særligt stor inflydelse på sorteringen af farligt affald.Vi opfordrer derfor til, at der etableres langt flere nærgenbrugsstationer i hele København, og ikke mindst på Ydre Nørrebro, hvor der er et stort ’hul’ i landkortet.
Vi forventer også, at liberaliseringen af erhvervsaffaldet, der fører til en forringelse af henteordningerne for farligt affald, medfører et større behov for nærgenbrugsstationer for småerhverv og institutioner (se nedenfor §12).
Regulativ for erhvervsaffald
§ 10 Ordning for dagrenovationslignende affald
§ 10.3.7 Gebyret for at lade virksomhedens dagrenovationslignende affald håndtere i dagrenovationsordningen, er fastsat som et enhedsgebyr i forhold til den branchekode virksomheden er registreret med i CVR.
Svar: Ligesom med husholdningsaffald, åbnes der ikke mulighed for økonomisk incitament til at nedbringe affaldsmængderne i ejendomme, hvor der er blandet erhverv og bolig. Faktisk kan virksomhederne nu externalisere omkostningerne ved deres affaldsproduktion ved at benytte den kommunale dagsrenovationsordning helt ud til grænsen (og måske udover), og dermed spare på udgifterne til afhentning af det liberaliserede erhvervsaffald.
Det manglende incitament er i udgangspunktet en bekymrende udvikling, og vi stiller os tvivlende over for om Københavns Kommune har ressourcer til at håndtere tilsyn og straf (jf. f.eks. KIIN KIIN sagen).
§ 10.3.8 Gebyret for virksomheder (grundejere) i rene erhvervsejendomme, som lader virksomhedens dagrenovationslignende affald håndtere via den kommunale dagrenovationsordning fastsættes i forhold til den beholdervolumen, der er tilmeldt på ejendommen. Volumensatsen følger af kommunens takstblad.
Svar: Det er positivt, at det økonomiske incitament her er bibeholdt. Det viser, at kommunen stadig har de tekniske og administrative ressourcer til at håndtere prisdifferentiering efter affaldsvolumen. Man bør straks implementere dette system til rene beboelsesejendomme i hele kommunen, som foreslået i indledningen.
§ 12 Ordning for ikke-genanvendeligt farligt affald
12.7. Mindre mængder af farligt genanvendeligt affald (op til 200 kg pr. år) kan afleveres på Københavns Kommune Kommunes genbrugsstation. Mindre mængder skal afleveres efter behov, dog mindst 1 gang årligt.
Svar: Farligt affald fra offentlige institutioner og små virksomheder skal afleveres på genbrugsplads. Dette er en forringelse i forhold til tidligere, hvor institutioner havde adgang til kommunal henteordning, og hvor erhvervene kunne benytte medbeboernes skab til farligt affald. På grund af forringelserne forventer vi, at erhverv og institutioner, under den foreslåede ordning, vil smide mere farligt affald i dagrenovationsordningen.
Det er vores vurdering, at vores forslag om flere nærgenbrugsstationer delvist kan afhjælpe de negative konsekvenser af forringelserne.
Miljøpunkt Nørrebro
/ Anders Jørn Jensen
Medunderskrivere:
Nørrebro Lokaludvalg
/ Formand Kim Christensen
DN – København
/ Formand Erik M. Jacobsen
Københavns Kommunes nye affaldsregulativer er et historisk tilbageslag for affaldssortering - og dermed også for miljøet. Der er ikke længere økonomisk incitament til at sortere affald og kompostere. Vi har dokumentation for, at beboerforeninger med en høj grad af sortering og kompostering, i 2011 har fået gebyrstigninger på over 100%, mens dem der ingenting gør har fået lettelser på to-tredjedele (bilag A). Københavns Kommune har, for at leve op Affaldsbekendtgørelsens princip om at ’forurener skal betale’, reelt afskaffet selvsamme princip for den enkelte beboerforening og borger.
Til illustration af hvor vigtigt det er at have økonomisk incitament til sortering, citerer vi fra Københavns Kommunes Affaldsplan 2012 (pkt. 33):
"For at sikre en bedre sortering af affaldet er det vigtigt, at borgere og virksomheder er i stand til også at se økonomiske fordele ved sorteringen, og at det er klart, hvad de betaler for." [...] "Samtidigt vil kommunen i takt med at der kommer nye statslige regler have fokus på at tilpasse taksterne således at incitamentet bibeholdes og om muligt styrkes."
Ét sted Københavns Kommune kan genindføre økonomisk incitament til kildesortering her og nu, er i beboelsesejendomme uden erhverv. Her kan man passende kopiere den prisdifferentierede volumenafhængige model, der nu gælder for rene erhvervsejendommes dagsrenovation (Regulativ for erhvervsaffald § 10.3.8), og som før 2011 var normen for alle i København. Her kan man straks genetablere det økonomiske incitament til sortering for en stor del af Københavns borgere, og dermed mindske de negative konsekvenser ved den nye gebyrstruktur.
Nedenfor vil vi besvare høringsudkastets enkelte punkter med konkrete ændringsforslag:
Regulativ for husholdningsaffald
§ 9 Ordning for dagrenovation
9.3.10 Husstanden kan kompostere den vegetabilske del af dagrenovationen på den matrikel, hvor husholdningen er beliggende. Husstande, der komposterer, er ikke forpligtet til at benytte de kommunale indsamlingsordninger, for så vidt angår den del af affaldet, der komposteres.
Svar: Komposteret vegetabilsk husholdningsaffald opfattes som forurenet og må således ikke flyttes fra matriklen uden omfattende rensning. Denne situation lægger hindringer i vejen for urban farming og andre private initiativer, skaber unødvendige co2-udledninger til transport af jord, og fører til uheldige situationer, hvor gårdmænd hælder overskydende kompost af vegetabilsk husholdningsaffald i dagrenovationsbeholderne.
Ingen kan være tilfredse med, at vi brænder muldjord af i kraftvarmeværkerne, og vi opfordrer Københavns Kommune til at dispensere eller på anden måde være behjælpelig med, at denne situation, der opfattes som krænkende af borgerne, ophører.
§ 12 Ordning for glasemballageaffald, § 13 Ordning for genanvendeligt metalemballageaffald & § 14 Ordning for genanvendeligt plastemballageaffald
Svar: Det er positivt at Københavns Kommune nu vil indsamle metal- og plastemballage, omend vi mener, at ordningen bør være mere ambitiøs. Der er også en del uklarheder i teksten, der bidrager til usikkerhed omkring ordningerne, og som vi kommenterer nedenfor.
§ 13.1.3 & § 14.1.3 Ved genanvendelige drikkevareemballager af [metal & plastik] forstås ikke pantbelagte drikkevareemballager, som ikke indeholder rester af levnedsmidler eller andet, der kan medføre uhygiejniske forhold.
Svar: Denne formulering, der gentages i 2 paragraffer, er uklar. Der bør være en bindestreg mellem ’ikke’ og ’pantbelagte’.
§ 12.7 Anvendelse og fyldning af beholdere
2. Glasaffald, bringes til de offentligt opstillede glascontainere eller eventuelt til opstillede glasbeholdere i gården på visse etageejendomme. Materiellet må kun anvendes til genanvendeligt emballageaffald af glas. Emballageaffald af glas må ikke anbringes i beholderen til dagrenovation. Plastikposer og andet affald må ikke efterlades ved containerne/beholderne.
13.7 Anvendelse og fyldning af beholdere 1. Metalaffald skal frasorteres det øvrige affald og må ikke anbringes i beholderen til dagrenovation. Beholdere må kun anvendes til metalaffald.
§ 14.7 Anvendelse og fyldning af beholdere
1. Plastaffald skal frasorteres det øvrige affald og må ikke anbringes i beholderen til dagrenovation. Beholdere må kun anvendes til plastaffald.
Svar: Adskillige steder på Nørrebro er der opsat flaskebeholdere med vejledninger i, at der både skal indkastes glas-, plastik- og metalemballage. Dette er i modstrid med ovenstående, så vi går ud fra, at der planlægges seperate beholdere til de 3 fraktioner. Ordet ’emballage’ bør derfor slettes i teksten, herunder også i overskriften, så borgerne fremover skal kildesortere alt glas, metal og plastik fra husholdningerne, i stedet for kun emballage.
Det er særdeles positivt, at kommunen nu vil indsamle flere fraktioner. Det nuværende system har dog sine logistiske begrænsninger pga. Pladshensyn. Ifølge et telefonisk estimat fra forvaltningen, vil op mod halvdelen af gårdene i indre by og brokvartererne ikke have plads til de nye beholdere. Allerede nu oplever gårdmænd og borgere at få afslag på henvendelser om flere fraktioner. På længere sigt er det derfor nødvendigt at tænke ud over det nuværende beholdersystem. Miljøpunkt Nørrebro er i gang med at udvikle Smart
Miljøstationen, som en mulig løsning på problemet. Smart Miljøstationen er et system af nedgravede containere, hvor kun indkastene til de forskellige fraktioner er synlige over jorden.
§ 18 Ordning for farligt affald,
§ 18.3 Beskrivelse af ordningen
Svar: Det er vores vurdering, at der er et væsentligt ’hul’ i direktivet, hvor det vedrører etageejendomme uden ansvarlig vicevært eller etageejendomme, der ikke har meldt sig til viceværtordningen. Beboere i sådanne ejendomme er en forholdsvis stor gruppe, og de har ikke andre hentetilbud. På ydre Nørrebro, hvor en stor gruppe ikke har gårdmænd, er det urealistisk, at alle selv finder vej til genbrugsstationen, bl.a. på grund af afstand og mangel på viden om affald.
Miljøpunkt Nørrebro har i november 2010 indsendt en projektansøgning til Teknik-og Miljøforvaltningen. Projektet tager sigte på at løse bl.a. problemet med farligt affald, ved at arbejde med gårdmandsnetværk og uddannelse af gårdmænd og ildsjæle til gode miljøambassadører. Vi opfordrer Københavns Kommune til at bevilge midlerne til dette projekt, således at vi kan få taget hul på problemet med farligt affald.
§ 18.1 Hvad er farligt affald
Svar: For en definition af farligt affald henvises til Affaldsbekendtgørelsens bilag 2, og der nævnes kun konkrete eksempler på farligt affald under Miljøbilordningen (her nævnes lysstofrør). Eftersom regulativet regulerer husholdningsaffald, hvor der ikke er mange lysstofrør og hvor elsparepærer er blevet hvermandseje, bør det gøres helt klart, at elsparepærer er farligt affald.
§ 20 Ordning for bærbare batterier og akkumulatorer
§ 20.4 Beholdere 1. Etageejendomme kan tilmelde sig batteriordningen, hvor Teknik- og Miljøforvaltningen opstiller batteribokse. En forudsætning er, at ejendommen har opstillet beholdere til papir.
§ 20.6 Anbringelse af beholdere
1. Batteribeholdere på etageejendomme placeres i forbindelse ejendommens papirbeholdere.
Svar: Miljøpunkt Nørrebro har svært ved at se rationalet i, at en beholder til papir skal være forudsætning for at batteribokse kan opstilles. På grund af batteriers miljø- og sundhedsskadelige egenskaber, mener vi, at den sidste sætning bør slettes, og batteriordningen gøres obligatorisk for etageejendomme.
Farligt affald og batterier er områder hvor man kan hente en stor miljøgevinst for meget få penge. Center for Miljøs interne rapport fra 2009 dokumenterer, at en nærgenbrugsstation kan drives for 250.000 kr. pr. år og har en særligt stor inflydelse på sorteringen af farligt affald.Vi opfordrer derfor til, at der etableres langt flere nærgenbrugsstationer i hele København, og ikke mindst på Ydre Nørrebro, hvor der er et stort ’hul’ i landkortet.
Vi forventer også, at liberaliseringen af erhvervsaffaldet, der fører til en forringelse af henteordningerne for farligt affald, medfører et større behov for nærgenbrugsstationer for småerhverv og institutioner (se nedenfor §12).
Regulativ for erhvervsaffald
§ 10 Ordning for dagrenovationslignende affald
§ 10.3.7 Gebyret for at lade virksomhedens dagrenovationslignende affald håndtere i dagrenovationsordningen, er fastsat som et enhedsgebyr i forhold til den branchekode virksomheden er registreret med i CVR.
Svar: Ligesom med husholdningsaffald, åbnes der ikke mulighed for økonomisk incitament til at nedbringe affaldsmængderne i ejendomme, hvor der er blandet erhverv og bolig. Faktisk kan virksomhederne nu externalisere omkostningerne ved deres affaldsproduktion ved at benytte den kommunale dagsrenovationsordning helt ud til grænsen (og måske udover), og dermed spare på udgifterne til afhentning af det liberaliserede erhvervsaffald.
Det manglende incitament er i udgangspunktet en bekymrende udvikling, og vi stiller os tvivlende over for om Københavns Kommune har ressourcer til at håndtere tilsyn og straf (jf. f.eks. KIIN KIIN sagen).
§ 10.3.8 Gebyret for virksomheder (grundejere) i rene erhvervsejendomme, som lader virksomhedens dagrenovationslignende affald håndtere via den kommunale dagrenovationsordning fastsættes i forhold til den beholdervolumen, der er tilmeldt på ejendommen. Volumensatsen følger af kommunens takstblad.
Svar: Det er positivt, at det økonomiske incitament her er bibeholdt. Det viser, at kommunen stadig har de tekniske og administrative ressourcer til at håndtere prisdifferentiering efter affaldsvolumen. Man bør straks implementere dette system til rene beboelsesejendomme i hele kommunen, som foreslået i indledningen.
§ 12 Ordning for ikke-genanvendeligt farligt affald
12.7. Mindre mængder af farligt genanvendeligt affald (op til 200 kg pr. år) kan afleveres på Københavns Kommune Kommunes genbrugsstation. Mindre mængder skal afleveres efter behov, dog mindst 1 gang årligt.
Svar: Farligt affald fra offentlige institutioner og små virksomheder skal afleveres på genbrugsplads. Dette er en forringelse i forhold til tidligere, hvor institutioner havde adgang til kommunal henteordning, og hvor erhvervene kunne benytte medbeboernes skab til farligt affald. På grund af forringelserne forventer vi, at erhverv og institutioner, under den foreslåede ordning, vil smide mere farligt affald i dagrenovationsordningen.
Det er vores vurdering, at vores forslag om flere nærgenbrugsstationer delvist kan afhjælpe de negative konsekvenser af forringelserne.
Miljøpunkt Nørrebro
/ Anders Jørn Jensen
Medunderskrivere:
Nørrebro Lokaludvalg
/ Formand Kim Christensen
DN – København / Formand Erik M. Jacobsen
Abonner på:
Opslag (Atom)