Skrevet af: Lasse Wamsler
Oprettet 14/06/2011
I 2009 lancerede Københavns Kommune en omfattende klimaplan som »verdens mest ambitiøse«. Men nu indfører kommunen en ordning, der ifølge kritikere vil forhindre borgerne i at behandle deres eget skrald mere miljøbevidst.
De københavnere, der behændigt smider pizzabakken i papcontaineren, vil nemlig ikke længere kunne spare penge ved at begrænse og sortere affald. Kommunen har ændret priserne for at vende skraldebøtterne, så hovedstadens beboere ikke længere bliver opkrævet for mængden af skrald. Nu måles prisen ud fra en gennemsnitlig takst pr. bolig.
Ordningen fjerner det økonomiske incitament for at sortere affald og altså mindske udledningen af CO2 og farlige stoffer. Det risikerer at spænde ben for den årelange kampagne for miljøbevidst omgang med skrald, mener Danmarks Naturfredningsforening.
»Københavns Kommune er i gang med at undergrave sin egen affaldspolitik. Affaldsgebyret betyder reelt, at du siger til beboerne i en ejendom, at det er ligegyldigt, om de sorterer eller ej. Det er dybt problematisk,« siger Erik Jacobsen, formand for Danmarks Naturfredningsforening i København, der nu vil udbede sig en forklaring fra den nytiltrådte teknik- og miljøborgmester Ayfer Baykal (SF), »så snart hun er på plads«.
Erik Jacobsen henviser til kommunens Affaldsplan 2012, hvor målene for affaldssortering står beskrevet:
»For at sikre en bedre sortering af affaldet er det vigtigt, at borgere og virksomheder er i stand til også at se økonomiske fordele ved sorteringen, og at det er klart, hvad de betaler for,« står der i planen. Den fortsætter med at beskrive, hvordan kommunen i takt med nye regler vil tilpasse taksterne, så incitamentet til at sortere affald »bibeholdes og om muligt styrkes«.
Kun idealisterne tilbage
Men planen falmer i lyset af de nye affaldsregler, mener Erik Jacobsen.
»Det nye takstsystem fjerner ethvert incitament til at affaldssortere. Fremover vil nogle nok tænke, at det er nemmere at aflevere alt skrald i én skraldespand. Jeg frygter, det kun er idealisterne, der stadig vil kompostere og sortere,« siger han.
Anders Jørn Jensen er en af de beboere, der i en årrække har haft to skraldespande stående i sin Nørrebro-lejlighed en til mælkekartoner og plastemballage og en anden, han i ny og næ har hevet ned i gården for at tømme i sin kompostmaskine.
Da hans boligforening købte maskinen for 150.000 kroner, sparede de tre skraldespande væk. Dengang lignede det en god investering, der også gavnede miljøet. I dag kan de 220 lejemål se frem til en forhøjelse af affaldsudgifterne på 180.000 kroner om året.
»I dag oplever jeg, at nogle beboere begynder at snakke om, at vi skal droppe kompostmaskinen. Den er en udgift for os, når vi ikke længere sparer noget ved affaldssorteringen,« siger Anders Jørn Jensen, der er bestyrelsesformand i beboerforeningen Alderstrøst og projektmedarbejder i det tidligere Agenda 21-initiativ Miljøpunkt Nørrebro.
»Når man ser på den enkelte beboers ekstraudgift på omkring 800 kroner om året, er det ikke et beløb, der vælter hele budgettet. Men det bliver sværere for ildsjælene at overbevise andre om det fornuftige i affaldssortering. Og så klør det i min retfærdighedssans, at kommunen nu i modstrid med egen politik straffer borgere, der gør noget ekstra for miljøet og begunstiger folk, der er ligeglade.«
Glemmer ikke genbrug
Hovedstadens 50.000 almene lejemål skal betale 20 millioner kroner ekstra i affaldsgebyr som følge af den nye gennemsnitlige takst, viser foreløbige beregninger fra Boligselskabernes Landsforening. For dem, der ikke hidtil har sorteret affald, kan den nye takst betyde et prisfald. Men for andre, der har bestræbt sig på at begrænse affaldet, kan den betyde en prisstigning på flere hundrede procent.
»Det bedste incitament ville være, hvis man kunne spare penge på det. Derfor er det enormt ærgerligt med de nye regler. Men de steder, hvor folk allerede affaldssorterer, fortsætter folk nok med det. Vi skulle bare gerne have flere i gang,« siger Kjeld Poulsen, der sidder i Boligselskabernes Landsforenings repræsentantskab for Samvirkende Boligselskaber.
Hos kommunens Teknik- og Miljøforvaltning tror man heller ikke, at de nye regler vil få beboerne til at glemme genbrugstankerne.
»Jeg anerkender, at det er en kompleks problemstilling. Men jeg køber ikke argumentet om, at gebyret vil få borgere til at stoppe med at affaldssortere. Det er jo ikke kun for kommunens skyld, at vi sorterer,« siger områdechef Merete Kristoffersen fra Affaldsafdelingen, der dog heller ikke er begejstret for taksterne:
»Takstsystemet er ikke en miljømæssig gevinst, men vores måde at opfylde en række nye krav på,« siger hun og henviser til Miljøstyrelsens affaldsbekendtgørelse fra 2010, der pålægger kommunerne at opkræve adskilte affaldstakster for erhverv og boliger.
Kommunens affaldsplan blev formuleret i 2008 og har derfor ikke de nye regler føjet ind, forklarer hun.
»Hver gang vi ændrer et system, er der nogen, der bliver klemt. Men vi er for tiden i dialog med Miljøstyrelsen om, hvordan man på sigt kan ændre og opbløde reglerne. Og hvis der på sigt kommer mindre affald, så sænker vi selvfølgelig gebyret,« siger hun.
Op til og under klimatopmødet profilerede København — til lejligheden omdøbt til Hopenhagen — sig som verdens mest klimabevidste hovedstad. I dag har kommunen indført nye regler, der ikke belønner de borgere, der begrænser og sorterer affald efter alle forskrifter. Foto: Jens Nørgaard Larsen/Scanpix
