Miljøpunkt Nørrebro

MILJØPUNKT NØRREBRO

http://miljoe-noerrebro.dk/

Miljøpunkt Nørrebro

Miljøpunkt Nørrebro arbejder for mere affaldssortering og ressourcegenanvendelse.
Har I spørgsmål vedrørende sortering og håndtering af affald, er I meget velkomne til at henvende Jer!

mandag den 29. februar 2016

Fantasivenner - en invitation

Miljøpunktets nye kreative og bæredygtige værksted for børn arbejder under navnet Manu Sabi.

I samarbejde med Den Økologiske Produktionsskole laver vi en offentlige workshop på lørdag d.5 marts kl. 12 - 16


Februar 2016                                        (foto. Uffe Meulengracht)


Her er invitationen som allerede cirkulerer på Facebook.

 https://www.facebook.com/events/973527116057559/

Kom og vær med til en sjov og fantasifuld eftermiddag med leg og kreativitet!

Workshoppen er for børn i alderen ca. 8-11 år, og det bliver en dag hvor de kan slippe fantasien løs ved at bygge deres helt egen fantasiven ud af genbrugsmaterialer. Der vil være frit spil og vi sørger for at stille frem en masse lækre materialer at vælge imellem. Vi slutter dagen af med en lille udstilling.

Vi håber på at se jer lørdag den 5. marts kl 12-16 på Husumgade 44, baghuset, Nørrebro.

Arrangementet er gratis - hvis du ved, at du eller dine børn gerne vil deltage, skriv gerne en mail til nicola (at) ecopro.dk eller mig ag21.uffem (at) gmail.com.

Inspirationen for projektet kommer fra Picassos skulpturer, som var lavet af genbrugsmaterialer. Workshoppen bliver en dag, hvor børnene kan få mulighed for at slippe fantasien løs og lege med materialer, de ellers ikke plejer at lege med. Dagen bliver både sjov og lærelig, og vil give børnene mulighed for at se på forbrug på nye måder, samt se genbrugsmaterialer som et ressourcer og ikke kun som affald. Dagen er faciliteret af elever fra Den Økologiske Produktionsskole og Manu Sabi - Miljøpunkt Nørrebro.




Februar 2016                                         (foto. Uffe Meulengracht)


Jeg vil tilføje at på slutningen af dagen, arrangerer vi en lille affaldsstafet leg for at udfordre børnene lidt på hvordan almindelig affald i husholdningen skal sorteres. Her er et par billeder fra tidligere workshops Miljøpunktet har arrangeret.





Juli 2015                                               (foto. Uffe Meulengracht)



fredag den 26. februar 2016

Nedgravet affaldsløsning på gaden i Sjællandsgade


Nedgravede affaldsbeholdere på offentlig vej er nu endelig officiel politik i København - ikke bare et pilotprojekt i Wesselsgade. Med beslutninger fra d.18 maj og 24 august 2015 gav Teknik - og Miljøudvalget rammerne for sådanne anlæg. Mandag i denne uge - 22 februar - vedtog udvalget den første byggetilladelse til et anlæg i Sjællandsgade. Anlægget skal betjene andelsboligforeningen Pegasus og opføres af Miljøpunkt Nørrebro.

Nørrebroerne, og alle andre københavnere der kæmper med deres affaldssortering i trange gårde, kan nu overveje at flytte deres affaldsstation ud på gaden. Hygiejneproblemer og lugtgener vil kunne afskaffes til fordel for nye rekreative områder i gårdene.

Indsamling og tømning er i princippet også langt mere effektiv med nedgravede beholdere. Dette er nok ikke tilfældet p.t. hvor der endnu er få nedgravede anlæg i byen til at finansiere den nødvendige kranvogn. Men med flere anlæg og mere volume bør man kunne sænke omkostningerne ved indsamling og følgelig også affaldstaksten.

Sådan ser det ihvertfald ud i lyset af de århusianske erfaringer. Århus har over de sidste 10 år bygget 1400 anlæg på både privat og offentlig vej og har herved sænket affaldstaksten med 25% for borgerne. 

Ifølge Teknik - og Miljøudvalgets principbeslutning skal ejendommene selv finansiere anlægget foruden en fast leje for at råde over vejarealet.

Hvis kommunen istedet, som antydet i indstillingen 18 maj 2015, tog en strategisk beslutning om at fremme denne løsning. D.v.s selv bidrog til at finansiere de nedgravede anlæg ville man meget hurtigere kunne sænke omkostningerne.

Nogle kommuner betaler for selve beholderne og lader ejendommen stå for det øvrige anlæg.

Det kunne måske være næste skridt på vejen mod mere og bedre affaldssortering i København.









onsdag den 17. februar 2016

Gang i komposten - Kompostbudene kommer !


Man mærker det i luften - trangen til kompost.

Eller ihvertfald lysten til at sende sit grønne affald tilbage til naturen fremfor for at lade det gå med plastikposer og mælkekartoner til sit brutale endeligt i Amager Forbrændingen.

Flere mennesker på stenbroen overvejer at starte deres egen kompost. Men de har ofte et forbehold overfor hvordan komposten skal styres så både de selv og naboerne føler sig trygge med naturens eget kredsløb.



Derfor inviterer Miljøpunkt Nørrebro og Kompostbudene til informationsmøde, om hvordan du kan omdanne dit grønne affald til kompost og bruge det til at forgrønne din gård eller til dyrkning i bede, højbede, på altaner m.m. Hør mere om, hvordan I kan starte op med fælleskompostering i jeres gård, hvad man kan bruge komposten til, og hvordan Kompostbudene kan hjælpe jer igang.

Kompostbudene er klar                           (Foto; Kompostbudene)


Kompostbudene er et socialtøkonomisk initiativ der uddanner og beskæftiger socialt udsatte, som cykler ud som Kompostbudene og hjælper med at vedligeholde komposten.

Vi holder to intromøder til Kompostbudene på Nørrebro her i foråret;

1.gang  8 marts 16.30 - 17.30  og  2.gang 14 april 19.00 - 20.00

Vi mødes i Gårdbutikken, Korsgade 10, 2200 Kbh N.

Tilmelding til ag21.uffem@gmail.com

Så lad os gøre klar til et grønnere forår allerede nu. Vi glæder os til at se jer!


Læs mere på www.kompostbudene.dk


Kompostbudene rykker ud                       (Foto; Kompostbudene)