Miljøpunkt Nørrebro sendte sammen med Nørrebro Lokaludvalg følgende høringssvar til Københavns Kommunes nye affaldsregulativer. Regulativerne kommer til gælde fra 1.januar 2014.
Høringssvar om Københavns kommunes nye affaldsregulativer
Indledning
Det nye affaldsregulativ for dagrenovation indeholder en væsentlig, principiel forbedring for ressourcegenanvendelse i Københavns kommune. Med det nye, delvist, volume baserede takstsystem bliver der igen et vist økonomisk incitament for mere affaldssortering.
Indlysende er det en af forudsætningerne for, at affaldssortering har appel til borgerne. Mange Nørrebro borgere har med god grund følt sig straffet for deres mangeårige indsats for affaldssortering og ressourcegenanvendelse. Eftersom det gældende regulativ fjernede det økonomiske incitament og lod afgiften stige for mange ejendomme med affaldssortering.
Indlysende er det en af forudsætningerne for, at affaldssortering har appel til borgerne. Mange Nørrebro borgere har med god grund følt sig straffet for deres mangeårige indsats for affaldssortering og ressourcegenanvendelse. Eftersom det gældende regulativ fjernede det økonomiske incitament og lod afgiften stige for mange ejendomme med affaldssortering.
Principper i affaldsregulativerne
Regulativerne foregiver at styre både affaldsbehandling og ressourceforvaltning.
Faktisk burde det hedde “Affalds - og ressourceregulativet” for at svare til den “Affalds - og Ressourceplan 2018” regulativerne skal tjene.
Det bør være ressourcestyring som er det primære princip. Men det synes stadigvæk at være affaldsbehandlingen som har forrang. Der er stadigvæk ikke et skarpt skel mellem affald, som noget der går til forbrænding og deponi, og resten som ressourcer der skal genanvendes.
Det viser sig når TMF passivt fastsætter kapaciteten på de beholdere der sættes ud. Målet er udelukkende at skaffe plads til borgernes affald efter den aktuelle adfærd. En regulering til fordel for affaldssortering og ressourcegenanvendelse skal være aktivt styrende for adfærden. TMF kunne melde mål for kapaciteten ud kombineret med de midler de allerede har; takstnedsættelse og bøder for overfyldning.
De faste bestemmelser om beholderkapacitet er heller ikke åben overfor lokale initiativer som f.eks Nørrebro-modellen.
Faktisk burde det hedde “Affalds - og ressourceregulativet” for at svare til den “Affalds - og Ressourceplan 2018” regulativerne skal tjene.
Det bør være ressourcestyring som er det primære princip. Men det synes stadigvæk at være affaldsbehandlingen som har forrang. Der er stadigvæk ikke et skarpt skel mellem affald, som noget der går til forbrænding og deponi, og resten som ressourcer der skal genanvendes.
Det viser sig når TMF passivt fastsætter kapaciteten på de beholdere der sættes ud. Målet er udelukkende at skaffe plads til borgernes affald efter den aktuelle adfærd. En regulering til fordel for affaldssortering og ressourcegenanvendelse skal være aktivt styrende for adfærden. TMF kunne melde mål for kapaciteten ud kombineret med de midler de allerede har; takstnedsættelse og bøder for overfyldning.
De faste bestemmelser om beholderkapacitet er heller ikke åben overfor lokale initiativer som f.eks Nørrebro-modellen.
Sprog i regulativerne
Sprogligt set, ser vi helt overordnet affaldsregulativerne som lukkede tekster der mest taler med sig selv. Regulativerne kommunikerer ikke med de borgere, der skal agere efter de forskrifter som er nedfældet.
F.eks henvisninger til bekendtgørelser; hvad er glasemballage? Det er hvad emballagesbekendtgørelsen definerer som glasemballage!
Borgerne vil også mangle definitioner af begreber som “henteordning” , (Kunne det være hvad andre kalder en “ringeordning”?)“
Der er behov for en ordliste, eller en parallel udgave af regulativet, skrevet i et sprog for borgerne og ikke bare fagfolk i affaldsbranchen. Teksten er ikke indbydende for den almindelige bruger af affaldssystemet der ikke er affaldsansvarlig eller sidder i bestyrelser og boligadministration.
F.eks henvisninger til bekendtgørelser; hvad er glasemballage? Det er hvad emballagesbekendtgørelsen definerer som glasemballage!
Borgerne vil også mangle definitioner af begreber som “henteordning” , (Kunne det være hvad andre kalder en “ringeordning”?)“
Der er behov for en ordliste, eller en parallel udgave af regulativet, skrevet i et sprog for borgerne og ikke bare fagfolk i affaldsbranchen. Teksten er ikke indbydende for den almindelige bruger af affaldssystemet der ikke er affaldsansvarlig eller sidder i bestyrelser og boligadministration.
Der er også nogle problemer med hensigtsmæssig sprogbrug i regulativets tekst. “Genbrugspladser” bruges som betegnelse i teksten. Hvorimod “nærgenbrugspladser” ikke er nævnt. En uheldig udeladelse som risikerer at overse og skade en krumtap i den lokale affaldssortering på Nørrebro.
Samtidig har netop nærgenbrugsstationerne de sidste to år forsinket indførelsen af 3 nye fraktioner; Plast/folie, Flamingo og Bygningsaffald (potter/skår) Det er ikke acceptabelt, at man i hele denne periode har lovet at dette vil ske “i morgen”.
Der er vage formuleringer af kravet om rengøring af den afleverede emballage. F.eks kan borgerne blot lægge glasemballage i dagrenovationen hvis de ikke har rengjort det. Det skal selvfølgelig være et krav, at de bliver rengjort og lagt i glasbeholderen.
Samtidig har netop nærgenbrugsstationerne de sidste to år forsinket indførelsen af 3 nye fraktioner; Plast/folie, Flamingo og Bygningsaffald (potter/skår) Det er ikke acceptabelt, at man i hele denne periode har lovet at dette vil ske “i morgen”.
Der er vage formuleringer af kravet om rengøring af den afleverede emballage. F.eks kan borgerne blot lægge glasemballage i dagrenovationen hvis de ikke har rengjort det. Det skal selvfølgelig være et krav, at de bliver rengjort og lagt i glasbeholderen.
Et udtryk som “grundejer” er måske juridisk korrekt. Men hører alligevel mest hjemme i villakvarterne. Mens brokvarterer som Nørrebro har forskellige ejerformer der slører forholdet mellem “bruger” og “grundejer”.
Det har uheldige praktiske konsekvenser, at det er ejeren som beslutter hvilket tømmesystem man benytter og hvilken volume beholderne skal have. Beboere der dagligt bruger affaldssystemet, men ikke ejer deres bolig, kan ikke selv beslutte ændringer. En etageejendom på Nørrebro kan i værste fald blokeres af en ejer i London, selvom alle beboere måtte ønske en halvering af beholdervolumen til dagrenovation. Vi ønsker, at regulativet giver beslutningsretten til den daglige bruger af affaldssystemet.
Det har uheldige praktiske konsekvenser, at det er ejeren som beslutter hvilket tømmesystem man benytter og hvilken volume beholderne skal have. Beboere der dagligt bruger affaldssystemet, men ikke ejer deres bolig, kan ikke selv beslutte ændringer. En etageejendom på Nørrebro kan i værste fald blokeres af en ejer i London, selvom alle beboere måtte ønske en halvering af beholdervolumen til dagrenovation. Vi ønsker, at regulativet giver beslutningsretten til den daglige bruger af affaldssystemet.
Erhvervsregulativet
Regulativet for erhvervsaffald skelner ikke mellem karakteren af virksomheder. Mellemstore virksomheder i forstæderne har en anden karakter og har mere materiale at sende videre end de overvejende små teknologibaserede virksomheder - ofte enkeltmandsfirmaer - på Nørrebro. For nogle små virksomheder kan det blive en udfordring at finde en rimelig ordning med grundejeren. Hvis ikke de selv at skal finde en transportør der ubetinget skal komme hver uge.
Når den lille virksomhed selv skal udrede betalingen for den kommunale affaldsordning med grundejeren, ser vi risikoen for mange konflikter som systemet ikke har et beredskab for at løse.
Vi konstaterer, at regulativet stadigvæk opererer med vippecontainere, skakter og skraldesug som en del af affaldssystemet. Regulativet forudser ingen tiltag for at afskaffe disse løsninger som alle fører til sammenblanding af affald og ingen eller meget lidt sortering.
Modsat nævner regulativet slet ikke nedgravede affaldsbeholdere. Men kommunen har allerede udfærdiget krav til hvordan sådanne systemer skal indføres på privat grund. Det er endnu mere betænkeligt i betragtning af de fordele for affaldssorteringen nedgravede affaldsbeholdere tilbyder i tætte urbane områder som Nørrebro.
Når den lille virksomhed selv skal udrede betalingen for den kommunale affaldsordning med grundejeren, ser vi risikoen for mange konflikter som systemet ikke har et beredskab for at løse.
Vi konstaterer, at regulativet stadigvæk opererer med vippecontainere, skakter og skraldesug som en del af affaldssystemet. Regulativet forudser ingen tiltag for at afskaffe disse løsninger som alle fører til sammenblanding af affald og ingen eller meget lidt sortering.
Modsat nævner regulativet slet ikke nedgravede affaldsbeholdere. Men kommunen har allerede udfærdiget krav til hvordan sådanne systemer skal indføres på privat grund. Det er endnu mere betænkeligt i betragtning af de fordele for affaldssorteringen nedgravede affaldsbeholdere tilbyder i tætte urbane områder som Nørrebro.
Takstsystemet
Selvom vi er glade for overgangen til et volumebaseret takstsystem, frygter vi, at det som tidligere bliver uigennemskueligt for borgerne, at se den økonomiske gevinst i affaldssorteringen. Gevinsten bliver ikke opgjort direkte for den enkelte borger. Men vil først vise sig i en eventuel huslejeregulering.
Et system baseret på volume tager heller ikke hensyn til andre tømmesystemer der ikke anvender kommunens beholdere. Et system kommunen selv er med til at udvikle er nedgravede affaldsbeholdere. Her er beholdervolumen altid den samme. Mængden af dagrenovation skal i stedet måles i vægt. Det nye takstsystem (inklusiv de udmeldte takster) tager ikke højde for dette.
Det mest skuffende ved det nye takstsystem er den reelle økonomiske effekt som volumeændringer giver. Selv en engageret indsats der udløser et markant lavere afleveret volume i dagrenovation giver ikke nogen mærkbar økonomisk gevinst for borgerne. For at opnå bare 10% rabat på volumeforbruget er det nødvendigt at sænke volumen til en femtedel. Man kunne eventuelt helt fjerne den faste takst på dagrenovation og lægge hele afgiften på volumen. Men selv da bliver det kun en trediedel af borgernes samlede affalds - afgift de selv har indflydelse på. Derfor kan vi ikke se, at der er noget reelt incitament til øget ressourcegenanvendelse.
Et system baseret på volume tager heller ikke hensyn til andre tømmesystemer der ikke anvender kommunens beholdere. Et system kommunen selv er med til at udvikle er nedgravede affaldsbeholdere. Her er beholdervolumen altid den samme. Mængden af dagrenovation skal i stedet måles i vægt. Det nye takstsystem (inklusiv de udmeldte takster) tager ikke højde for dette.
Det mest skuffende ved det nye takstsystem er den reelle økonomiske effekt som volumeændringer giver. Selv en engageret indsats der udløser et markant lavere afleveret volume i dagrenovation giver ikke nogen mærkbar økonomisk gevinst for borgerne. For at opnå bare 10% rabat på volumeforbruget er det nødvendigt at sænke volumen til en femtedel. Man kunne eventuelt helt fjerne den faste takst på dagrenovation og lægge hele afgiften på volumen. Men selv da bliver det kun en trediedel af borgernes samlede affalds - afgift de selv har indflydelse på. Derfor kan vi ikke se, at der er noget reelt incitament til øget ressourcegenanvendelse.
Afsluttende bemærkning
Vi finder det afgørende, at borgerne motiveres til at bidrage til de ambitiøse mål kommunen har opstillet i sin affaldsplan. Det kræver viden og handlemuligheder som borgerne konkret kan forholde sig til. Herunder hører at borgerne betales for den værdi de leverer til ressourcegenanvendelse. Affaldsregulativerne formår ikke i den henseende at være værktøj for kommunens affaldsplan.
Miljøpunkt Nørrebro
v/ Uffe Meulengracht
Nørrebro Lokaludvalg
v/ Formand Kim Christensen
