Afskaffelse af det økonomiske incitament for at kildesortere affald?
Punkt 28 på Teknik- og Miljøudvalgets møde d. 13. dec. 2010 ”Takstoversigt for affaldsgebyrer (2010-165438)” dækker over, at Københavns Kommune har gennemført en regel som er fatal for kildesortering og dermed også for miljøet.
Det drejer sig om gennemførelsen af udifferentierede affaldstakster, dvs. man betaler det samme uanset hvor meget affald man smider væk og uanset hvor meget af dette affald man sorterer.
Argumentationen for, at Københavns Kommune vil trække tæppet væk under kildesortering
Indstillingen fra forvaltningen til Københavns Kommunes Teknik- og Miljøudvalg om at indføre udifferentierede takster hviler på to hovedargumenter:
- Borgerne er uvidende om at affaldssortering indtil nu har kunnet påvirke deres husleje positivt, jf. ”Det er forvaltningens vurdering, at det er de færreste beboere i flerfamilieejendomme, der er bevidste om, at dagrenovationsbetalingen kan påvirkes af, at dagrenovationsvolumen reduceres, fordi der sker en øget udsortering af affald til genanvendelse.” Derfor mener man, at det ikke vil have indflydelse på sorteringsgraden, hvis man eliminerer det økonomiske incitament
- Liberaliseringen af det genanvendelige erhvervsaffald, kombineret med fastholdelse af kommunale fælles ordninger for restaffaldet betyder, at det bliver umuligt at afgøre hvor meget af restaffaldet der skal betales af hhv. beboerne og erhverv.
MILJØPUNKT NØRREBRO: Argument nr. 1
Det første argument om, at en afskaffelse af det økonomiske incitament til at sortere ikke vil påvirke sorteringsgraden hviler på et helt forkert grundlag. Der kan nævnes mindst 3 årsager til, at manglende økonomisk incitament vil have en meget negativ indflydelse på kildesorteringen:
- At starte såvel som at øge affaldssorteringen i en given gård er en proces der som oftest drives af ildsjæle. At afskaffe det økonomisk incitament til at sortere affald stiller ildsjælene helt uden argumenter overfor folk der er ligeglade med miljøet.
- Kommunen vil opveje det manglende økonomiske incitament ved at føre øget tilsyn siger man, men vi stiller os tvivlende overfor hvorvidt man har ressourcer hertil. Erfaringsmæssigt er det også en meget svær opgave, at håndtere tilsyn og straf jf. f.eks. KIN KIN sagen – en om sortering? sag der kører på tredje år.
- At eliminere det økonomiske incitament til sortering strider imod baggrunden for at opkræve gebyrerne efter cvr-nr., nemlig et ønske om retfærdighed og incitament til at sortere: ’Forurener betaler’ jf. bl.a. kommunens egen hjemmeside: http://www.kk.dk/Erhverv/Miljoe/Affald/Regler%20pr,-d-,%2001,-d-,01,-d-,2010%20og%20gebyrfritagelse/Baggrund.aspx
MILJØPUNKT NØRREBRO: Argument nr. 2
Det andet argument om, at kommunen vil drukne i administration, hvis man fastholder de differentierede takster er uholdbart af primært to årsager:
- Ifølge gårdmændene kan man forholdsvis let levere et temmelig præcist estimat på hvor meget affald der kommer fra hhv. erhverv og beboere. Kommunen burde være klar over dette, idet man tidligere har bedt gårdmændene på Nørrebro om at levere et sådant estimat.
- En fuld adskillelse af erhvervsaffald og affald fra beboerne – både det genanvendelige og restaffaldet – således, at man har to parallelle systemer i hver gård, er et stort ønske fra gårdmændene. Det er meget svært, at implementere den ’halve’ løsning som man kører med i øjeblikket. Og det er fuldt ud muligt at facilitere en total adskillelse i langt de fleste gårde. Hvis man lytter til dem der har med affaldet at gøre til daglig - nemlig gårdmændene - falder argumentet om, at man ikke kan fastholde differentierede takster pga. sammenblandingen af restaffald fra erhverv og beboere altså helt væk.
