Miljøpunkt Nørrebro

MILJØPUNKT NØRREBRO

http://miljoe-noerrebro.dk/

Miljøpunkt Nørrebro

Miljøpunkt Nørrebro arbejder for mere affaldssortering og ressourcegenanvendelse.
Har I spørgsmål vedrørende sortering og håndtering af affald, er I meget velkomne til at henvende Jer!

tirsdag den 27. maj 2014

Kompost i byen

Den 22 maj var Miljøpunkt Nørrebro vært for et arrangement om "Kompost i byen". 

Det er ikke nødvendigvis nemt for beboere i byens etageejendomme, at overskue hvordan man bedriver kompostering under hensyn til plads, naboer osv.

Derfor havde vi inviteret Marianne Mark; forfatter til bogen "Kompost i byen" og naturvejleder ved "Det grønne hus" i Køge til at give et oplæg en torsdag eftermiddag.

Mødet startede med at studere vores egen kompostbeholder i baggården. Til alles fornøjelse kunne vi konstatere, at kompost ikke behøver at lugte.



Besøg i ormegården

Vores gæster blev samtidig introduceret til vores kompostorme.
Hvis man starter et kompostanlæg op, kan man altid komme forbi og få en håndfuld kompostorme med sig hjem fra Miljøpunkt Nørrebro.

Centerleder Erik Jørgensen demonstrerer her;



Mariannes oplæg; "bare gå i gang!"

7 interesserede Nørrebro - borgere fandt vej til Mariannes foredrag.



Hendes oplæg kom forbi mange emner; kompost på altan, om haveaffald der kan og bør blive på stedet for at blive omsat i en havekompost, kompostorm, om at bruge komposten til pottemuld.

Men Marianne har ét helt overordnede budskab til byboere der overvejer kompost; "gå i gang - du lærer hen af vejen". Istedet for at frygte udfordringerne i kompost bør man som begynder vælge en simpel, billig løsning man kan overskue. Sådan kan man lære af sine erfaringer og eventuelt senere blive mere ambitiøs.

 Vejledning i Marianne Marks bog

Uden foredraget kan man få vejledning gennem Mariannes bog; "Kompost i byen" udgivet i 2014 på forlaget Vingefang. Bogen har simple trin for trin-guides til både køkken - og haveaffald, samt anvisninger på, hvordan kompost kan bruges optimalt i krukker og haver. 

Her på Miljøpunktet kan den købes kontant for 100 kr. hvis man kommer forbi.

Kompostnetværk i København

Marianne Marks oplæg er en del af et nyt initiativ til udbredelse af kompost i København. Nogle miljøpunkter og interesserede borgere har dannet et netværk for kompost. Dette sker for at kunne hjælpe nybegyndere i gang. Men også med henblik på nogle mere overordnede problemer; f.eks forbuddet mod at flytte kompost ud af matriklen.

Kontakt os på Facebook - gruppen Kompost KBH; 


Se også hjemmesiden;  www.profilen.dk/kompostkbh