Durumrullen på værksted

Miljøpunktet indledte i november et samarbejde med en gruppe studerende fra Aalborg Universitet (i København). De arbejder på at lave genbrugsemballage til fastfood med specielt fokus på shawarmabarerne på Nørrebro. Ikke urimeligt, utallige som de er i kvarteret.

Mere konkret handler deres projekt om, at erstatte sølvpapiret omkring durumrullerne med et andet materiale. Gruppen, bestående af Mathilde, Arild, Julia og Stine, fremhæver selv skraldet der hober sig op i gaden. Ligesom de peger på sølvpapiret, bestående af aluminium, som helt unedbrydeligt i naturen og i tiltagende grad mistænkt for at være sundhedsskadelig for forbrugerne.

Man bør tilføje, at aluminium er en 1.rangs energisluger. Det kræver 20 gange mere energi at nyproducere aluminium fremfor at genbruge det. Faktisk kan man ved at genbruge én aluminiumsdåse spare energi nok til at holde en computer kørende i 8 timer.  

Efter en tur op og ned ad Nørrebrogade for at besøge alle shawarmastederne, var gruppen parat til et konkret forsøg, som Miljøpunktet lagde lokale til. En decemberdag inviterede gruppen en shawarmaforbruger, dagrenovationsarbejdere, indehaveren til Five Star shawarmabar, Kvartermanageren fra Nørrebro Lokaludvalg og Miljøpunktet til en eksperimenterende workshop for at finde alternativet til sølvpapir.

Julias introduktion til en workshop med leg og eksperimenter 
                                                                                   
                                                                                  (foto. Uffe Meulengracht)

Det blev en sjov og lærerig dag på kontoret. Vi fik et indblik i de praktiske omstændigheder og udfordringer ved indpakning af durumruller. Efterfølgende tog vi en god diskussion om brugernes og shawarmastedernes rolle i arbejdet for genbrug af emballage til fastfood.

Abu fra Five Star demonstrerer udfordringen          

                                                                                 (foto. Uffe Meulengracht)

Mathilde prøver sig frem. Den interesserede forbruger følger med. 
                                                                                   
                                                                                  (foto. Uffe Meulengracht)

                        Vores dør med alle vinkler på durumrullen versus bæredygtigt forbrug.                                                                                                                              
                                                                                    (foto. Uffe Meulengracht)

                                           Det var sjovt!                  (foto. Uffe Meulengracht)

Vi fandt ikke umiddelbart det rigtige alternativ til sølvpapir denne decemberdag. Der manglede ikke mindst et større udvalg af forskellige materialer der kunne gennemprøves. Men der blev lagt et spor ud, som vi på Miljøpunktet håber kan blive til noget mere i et fortsat samarbejde med de studerende.

Med Arild skaber vi det strategiske overblik for vejen frem 

                                                                                 (foto. Uffe Meulengracht)

På Miljøpunktet er vi under alle omstændigheder glade for en dag hvor vi helt konkret blev et laboratorium for fremtiden.

2020 - når affaldssortering bliver guld

Siden 2010 har Miljøpunkt Nørrebro kæmpet for affaldstakster i Københavns Kommune der belønner affaldssortering. Det år besluttede kommunen at omlægge deres takstsystem til et enstrenget gennemsnitssystem der ikke tog hensyn til det faktiske volumeforbrug på dagrenovation. Mange indslag på denne blog handlede i 2011 om dette.

Takstomlægningen dengang betød, at ejendomme og gårdlaug, der havde sorteret efter Nørrebro Affaldsmodel i mange år fik, i nogle tilfælde, voldsomme takststigninger. De mest ekstreme eksempler var GuldPetersMølle og Alderstrøst som begge fik stigninger på over 70 %.

Vi er derfor rigtig glade for, at Københavns Kommune har besluttet at gå den modsatte vej og genindføre en variabel volumeafgift. Så kan vi igen tale om affaldssortering som mere end et idealistisk projekt for miljøet og samfundets skyld.

Desværre har kommunen så langt mindre travlt med den nye omlægning end de havde i 2010. En lille del af affaldsregningen er fra i år allerede variabel. Men det bliver først skruet op fra 2016. Ialt 5 år vil kommunen bruge på denne omlægning som til sidst helt vil afskaffe den faste volumetakst.

Derfor kan vi først regne med at være tilbage på sporet i 2020. Det vil sige fulde 10 år efter det fæle svigt af genbrug og affaldssortering som kommunen begik på takstområdet.

Jeg slutter med et eksempel som kommunen selv giver på den fulde virkning i 2020 af den nye takstomlægning;

En ejendom med 33 husstande i 2015 vil med en ugentlig volume i dagrenovation på 7200 liter betale 987 kr. Med kun 4320 liter slipper de med 713 kr. I 2020 skal de betale henholdsvis 690 og 1151 kr. Forskellen mellem sortering og ikke - sortering vil altså vokse markant.

Kompostvandring

I november tusmørket listede en mindre karavane af nørrebroere og andre københavnere, inklusiv barnevogne, sig rundt mellem Indre Nørrebros kompostanlæg. Vi så både de store fælles kompostordninger styret af et gårdlaug og et helt enkelt privat anlæg til blot en person. Maskiner kontra manuel behandling var en anden variation vi fik indblik i.

Bunker af god muldjord i gården hos gårdlauget GuldPeters Mølle demonstrerede hvor lækkert et resultatet man kan få ud af sine anstrengelser med kompost. Undervejs fik vi også et indblik i de forskellige udfordringer og tilgange som findes omkring kompost i byen.

Hele turen var endnu et arrangement i kompostnetværket. Et samarbejde åben for alle kompostinteresserede i byen som Miljøpunktet er en del af.

Vi har allerede hørt om flere der gerne ville have været med til denne tur. Så det ligger bestemt i kortene, at vi gentager succesen. Dog vil vi vente til foråret hvor der flere lyse timer ud på eftermiddagen.

Netværket omkring kompost i København kan findes på;

http://profilen.dk/kompostkbh/ 

og 

ww.facebook.com/w
groups/283172978446560

Kompostvandring på Indre Nørrebro

Vi følger op på succesen i foråret og laver et arrangement mere for nørrebro - borgere der vil blive klogere på hvordan kompost kan fungere inde på stenbroen.

Vi kigger ind i nogle gårde med forskellige fælleskomposteringsløsninger og hører om erfaringerne.

Det sker;

Tirsdag den 4. november kl 16:00 - til ca 18:30?

Start: Peter Fabers Gade 17, ved porten
Slut: Blegdamsvej 4B (Miljøpunkt Nørrebro)
2200 København N

Programmet er ikke helt på plads endnu. Solen går ned tidligt, så vi skal lige finde ud af hvor mange steder vi skal satse på at nå inden det bliver mørkt. Pt ser programplanen sådan ud:

* Peter Fabers Gade 17, "almindelig kompostbeholder". Så simpelt kan det gøres. En beboer har selv købt en billig brugt kompostbeholder til gården, og inviteret naboerne til at være med i fælleskompostering.

* Peter Fabers Gade 6 / Møllegade 9, "kompostbunke" og Combox varmkompost. Stor set al gårdens haveaffald bliver komposteret og brugt i gården. Fælleskompostering af grønt køkkenaffald.

* Nørrebrogade 29, Jora kompostmaskine. Fælleskompostering af grønt køkkenaffald.

* Vi slutter turen hos Miljøpunkt Nørrebro, Blegdamsvej 4B, med lidt kompostsnak og -netværk.

Kompost i byen

Den 22 maj var Miljøpunkt Nørrebro vært for et arrangement om "Kompost i byen". 

Det er ikke nødvendigvis nemt for beboere i byens etageejendomme, at overskue hvordan man bedriver kompostering under hensyn til plads, naboer osv.

Derfor havde vi inviteret Marianne Mark; forfatter til bogen "Kompost i byen" og naturvejleder ved "Det grønne hus" i Køge til at give et oplæg en torsdag eftermiddag.

Mødet startede med at studere vores egen kompostbeholder i baggården. Til alles fornøjelse kunne vi konstatere, at kompost ikke behøver at lugte.

Besøg i ormegården

Vores gæster blev samtidig introduceret til vores kompostorme.
Hvis man starter et kompostanlæg op, kan man altid komme forbi og få en håndfuld kompostorme med sig hjem fra Miljøpunkt Nørrebro.

Centerleder Erik Jørgensen demonstrerer her;

Mariannes oplæg; "bare gå i gang!"

7 interesserede Nørrebro - borgere fandt vej til Mariannes foredrag.

Hendes oplæg kom forbi mange emner; kompost på altan, om haveaffald der kan og bør blive på stedet for at blive omsat i en havekompost, kompostorm, om at bruge komposten til pottemuld.

Men Marianne har ét helt overordnede budskab til byboere der overvejer kompost; "gå i gang - du lærer hen af vejen". Istedet for at frygte udfordringerne i kompost bør man som begynder vælge en simpel, billig løsning man kan overskue. Sådan kan man lære af sine erfaringer og eventuelt senere blive mere ambitiøs.

 Vejledning i Marianne Marks bog

Uden foredraget kan man få vejledning gennem Mariannes bog; "Kompost i byen" udgivet i 2014 på forlaget Vingefang. Bogen har simple trin for trin-guides til både køkken - og haveaffald, samt anvisninger på, hvordan kompost kan bruges optimalt i krukker og haver. 

Her på Miljøpunktet kan den købes kontant for 100 kr. hvis man kommer forbi.

Kompostnetværk i København

Marianne Marks oplæg er en del af et nyt initiativ til udbredelse af kompost i København. Nogle miljøpunkter og interesserede borgere har dannet et netværk for kompost. Dette sker for at kunne hjælpe nybegyndere i gang. Men også med henblik på nogle mere overordnede problemer; f.eks forbuddet mod at flytte kompost ud af matriklen.

Kontakt os på Facebook - gruppen Kompost KBH; 

www.facebook.com/groups/283172978446560

Se også hjemmesiden;  www.profilen.dk/kompostkbh

Vores høringssvar til nye affaldsregulativer for husholdninger og erhverv

Miljøpunkt Nørrebro sendte sammen med Nørrebro Lokaludvalg følgende høringssvar til Københavns Kommunes nye affaldsregulativer. Regulativerne kommer til gælde fra 1.januar 2014.

Høringssvar om Københavns kommunes nye affaldsregulativer

Indledning

Det nye affaldsregulativ for dagrenovation indeholder en væsentlig, principiel forbedring for ressourcegenanvendelse i Københavns kommune. Med det nye, delvist, volume baserede takstsystem bliver der igen et vist økonomisk incitament for mere affaldssortering.
Indlysende er det en af forudsætningerne for, at affaldssortering har appel til borgerne. Mange Nørrebro borgere har med god grund følt sig straffet for deres mangeårige indsats for affaldssortering og ressourcegenanvendelse. Eftersom det gældende regulativ fjernede det økonomiske incitament og lod afgiften stige for mange ejendomme med affaldssortering.

Principper i affaldsregulativerne

Regulativerne foregiver at styre både affaldsbehandling og ressourceforvaltning.
Faktisk burde det hedde “Affalds - og ressourceregulativet” for at svare til den “Affalds - og Ressourceplan 2018” regulativerne skal tjene.
Det bør være ressourcestyring som er det primære princip. Men det synes stadigvæk at være affaldsbehandlingen som har forrang. Der er stadigvæk ikke et skarpt skel mellem affald, som noget der går til forbrænding og deponi, og resten som ressourcer der skal genanvendes.
Det viser sig når TMF passivt fastsætter kapaciteten på de beholdere der sættes ud. Målet er udelukkende at skaffe plads til borgernes affald efter den aktuelle adfærd. En regulering til fordel for affaldssortering og ressourcegenanvendelse skal være aktivt styrende for adfærden. TMF kunne melde mål for kapaciteten ud kombineret med de midler de allerede har; takstnedsættelse og bøder for overfyldning.
De faste bestemmelser om beholderkapacitet er heller ikke åben overfor lokale initiativer som f.eks Nørrebro-modellen.

Sprog i regulativerne

Sprogligt set, ser vi helt overordnet affaldsregulativerne som lukkede tekster der mest taler med sig selv. Regulativerne kommunikerer ikke med de borgere, der skal agere efter de forskrifter som er nedfældet.
F.eks henvisninger til bekendtgørelser; hvad er glasemballage? Det er hvad emballagesbekendtgørelsen definerer som glasemballage!
Borgerne vil også mangle definitioner af begreber som “henteordning” , (Kunne det være hvad andre kalder en “ringeordning”?)“bringeordning” og “standplads”.
Der er behov for en ordliste, eller en parallel udgave af regulativet, skrevet i et sprog for borgerne og ikke bare fagfolk i affaldsbranchen. Teksten er ikke indbydende for den almindelige bruger af affaldssystemet der ikke er affaldsansvarlig eller sidder i bestyrelser og boligadministration.

Der er også nogle problemer med hensigtsmæssig sprogbrug i regulativets tekst. “Genbrugspladser” bruges som betegnelse i teksten. Hvorimod “nærgenbrugspladser” ikke er nævnt. En uheldig udeladelse som risikerer at overse og skade en krumtap i den lokale affaldssortering på Nørrebro.
Samtidig har netop nærgenbrugsstationerne de sidste to år forsinket indførelsen af 3 nye fraktioner; Plast/folie, Flamingo og Bygningsaffald (potter/skår) Det er ikke acceptabelt, at man i hele denne periode har lovet at dette vil ske “i morgen”.
Der er vage formuleringer af kravet om rengøring af den afleverede emballage. F.eks kan borgerne blot lægge glasemballage i dagrenovationen hvis de ikke har rengjort det. Det skal selvfølgelig være et krav, at de bliver rengjort og lagt i glasbeholderen.

Et udtryk som “grundejer” er måske juridisk korrekt. Men hører alligevel mest hjemme i villakvarterne. Mens brokvarterer som Nørrebro har forskellige ejerformer der slører forholdet mellem “bruger” og “grundejer”.
Det har uheldige praktiske konsekvenser, at det er ejeren som beslutter hvilket tømmesystem man benytter og hvilken volume beholderne skal have. Beboere der dagligt bruger affaldssystemet, men ikke ejer deres bolig, kan ikke selv beslutte ændringer. En etageejendom på Nørrebro kan i værste fald blokeres af en ejer i London, selvom alle beboere måtte ønske en halvering af beholdervolumen til dagrenovation. Vi ønsker, at regulativet giver beslutningsretten til den daglige bruger af affaldssystemet.

Erhvervsregulativet

Regulativet for erhvervsaffald skelner ikke mellem karakteren af virksomheder. Mellemstore virksomheder i forstæderne har en anden karakter og har mere materiale at sende videre end de overvejende små teknologibaserede virksomheder - ofte enkeltmandsfirmaer - på Nørrebro. For nogle små virksomheder kan det blive en udfordring at finde en rimelig ordning med grundejeren. Hvis ikke de selv at skal finde en transportør der ubetinget skal komme hver uge.
Når den lille virksomhed selv skal udrede betalingen for den kommunale affaldsordning med grundejeren, ser vi risikoen for mange konflikter som systemet ikke har et beredskab for at løse.
Vi konstaterer, at regulativet stadigvæk opererer med vippecontainere, skakter og skraldesug som en del af affaldssystemet. Regulativet forudser ingen tiltag for at afskaffe disse løsninger som alle fører til sammenblanding af affald og ingen eller meget lidt sortering.
Modsat nævner regulativet slet ikke nedgravede affaldsbeholdere. Men kommunen har allerede udfærdiget krav til hvordan sådanne systemer skal indføres på privat grund. Det er endnu mere betænkeligt i betragtning af de fordele for affaldssorteringen nedgravede affaldsbeholdere tilbyder i tætte urbane områder som Nørrebro.

Takstsystemet

Selvom vi er glade for overgangen til et volumebaseret takstsystem, frygter vi, at det som tidligere bliver uigennemskueligt for borgerne, at se den økonomiske gevinst i affaldssorteringen. Gevinsten bliver ikke opgjort direkte for den enkelte borger. Men vil først vise sig i en eventuel huslejeregulering.
Et system baseret på volume tager heller ikke hensyn til andre tømmesystemer der ikke anvender kommunens beholdere. Et system kommunen selv er med til at udvikle er nedgravede affaldsbeholdere. Her er beholdervolumen altid den samme. Mængden af dagrenovation skal i stedet måles i vægt. Det nye takstsystem (inklusiv de udmeldte takster) tager ikke højde for dette.
Det mest skuffende ved det nye takstsystem er den reelle økonomiske effekt som volumeændringer giver. Selv en engageret indsats der udløser et markant lavere afleveret volume i dagrenovation giver ikke nogen mærkbar økonomisk gevinst for borgerne. For at opnå bare 10% rabat på volumeforbruget er det nødvendigt at sænke volumen til en femtedel. Man kunne eventuelt helt fjerne den faste takst på dagrenovation og lægge hele afgiften på volumen. Men selv da bliver det kun en trediedel af borgernes samlede affalds - afgift de selv har indflydelse på. Derfor kan vi ikke se, at der er noget reelt incitament til øget ressourcegenanvendelse.

Afsluttende bemærkning

Vi finder det afgørende, at borgerne motiveres til at bidrage til de ambitiøse mål kommunen har opstillet i sin affaldsplan. Det kræver viden og handlemuligheder som borgerne konkret kan forholde sig til. Herunder hører at borgerne betales for den værdi de leverer til ressourcegenanvendelse. Affaldsregulativerne formår ikke i den henseende at være værktøj for kommunens affaldsplan.

Miljøpunkt Nørrebro

v/ Uffe Meulengracht

Nørrebro Lokaludvalg

v/ Formand Kim Christensen

Affald i gaden - Smart Miljøstationen

Med Nørrebro - modellen, har nørrebroerne været Københavns frontløbere på affaldsområdet de sidste 15 år.

I marts 2013 kom vi et stort skridt videre med indvielsen af Smart Miljøstationen i Wesselsgade.

Et pilotprojekt Miljøpunkt Nørrebro har gennemført i samarbejde med Københavns kommune. 

Smart Miljøstationen introducerer nedgravede affaldsbeholdere på offentlig vej i København.

                      I Wesselsgade er der nedsat 8 beholdere med tilsvarende indkast over jorden. Her sorteres i dagrenovation, glas, pap, papir, metal og hård plast. Småt elektronik, storskrald og farligt affald bliver foreløbigt inde i gården.

Smart Miljøstationen er et fremskridt på mange fronter; plads, transport og affaldssortering.

Med sin klart adskilte indkast på offentlig vej, har den nye miljøstation en umiddelbar effekt på brugernes affaldssortering. Vores egne målinger fra de første 10 uger efter indvielsen viser klare forbedringer på affaldssortering. Det sorterede materiale steg fra 18 % af affaldsmængden til 27 %.(se SM evaluering*) Samtidig er renheden i alle sorteringer meget god. Hvilket i sig selv er et fremskridt i forhold til situationen mange andre steder.

Men Smart Miljøstationen giver også helt nye udviklingsmuligheder. De 3 indkast, der nu er optaget til dagrenovation, kan nemt inddrages til organiske affald. Det får vi brug for allerede i 2014 når det organiske bliver en del af den kommunale affaldsordning. I de overjordiske indkast arbejder vi på, at placere elektronisk udstyr som registrerer brugeren og det affald der er afleveret. Vi vil så nærme os en optimal sortering. Samtidig kan borgeren nøjagtigt oplyses om vægt og pris på sine afleverede materialer. Dette vil gøre affald som ressource til konkret virkelighed for den enkelte borger.

 Københavnske læsere vil vide at mange gårde er presset af mangel på plads til affaldsbeholderne. Problemet blev forstærket i efteråret. Da satte kommunen tre nye beholdere ud i alle gårdene. Når affaldssorteringen lægges i det offentlige rum, kan mange af hverdagens problemer løses. Vi genvinder noget plads fra ellers trange gårde. Mens vi samtidig undgår renovationsarbejdernes støjende tømninger tidligt om morgen flere gange om ugen. Lugtgener og uhygiejniske beholdere forsvinder fra folks daglige opholdssteder. Til gengæld vinder vi mere plads til f.eks cykelparkering og rekreative formål. 

                      Smart Miljøstationer kan effektivisere affaldsindsamlingen på Nørrebro og andre dele af  København. Tømningsfrekvensen på dagrenovation bliver halveret fra to til en gang om ugen. De øvrige sorteringer tømmes normalt en til to gange om måneden. Med Smart Miljøstationen bliver det muligt at tømme nogle beholdere hvert halve år eller mere.

Skraldesug er ofte nævnt som en løsning på nogle af de nævnte problemer. Men det er et system vi altid har afvist på Miljøpunktet, fordi affaldet blandes sammen og sorteringen går i bund. Desto gladere er vi for Smart Miljøstationen som en løsning der, i forhold til skraldesug, prismæssigt er særdeles konkurrencedygtig.

Smart Miljøstationer er en løsning som trækker affaldssorteringen ud af gårdene. Indtil videre er det dog kun muligt at bygge dem på privat vej. Men på Miljøpunkt Nørrebro håber vi meget, at kommunen snart følger Århus som allerede har mange nedgravede affaldsbeholdere på offentlig vej.

Hvis I ikke allerede har været der, må I endelig gå forbi Wesselsgade 12, foran legepladsen, og tage Smart Miljøstationen i øjesyn. 

* SM evaluering = https://docs.google.com/document/d/1rdFEmVuhj8HbLG3x5ThLln6gEvV9H1tPIl0eWKD9-DM/edit